221
tigede til at prøve det Spørgsmaal, om de indeholdte en Kompetenceoverskridelse, s. Grl. § 72, smh. med § 73. Domstolene maae derfor kunne tilsidesætte en kongelig Anordning, hvis Indhold udkræver Fastsættelse ved Lov, s. Jur. Ugeskr. 1855. 819, en kongelig Resolution, der afgjør et under Domstolenes Afgjørelse henhørende Spørgsmaal, s. Jur. Ugeskri. 1856. 460, og en kongelig Bevilling, der strider mod Grl. § 27, s. dog. Jur. Ugeskr. 1861. 339, 771, jfr. Jur. Ugeskr. 1857. 849, og ovenfor § 57. Som det Anførte viser, kunne Domstolene, hvem det er overladt at afgjøre ethvert Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens Grændser, ikke blot paakjende det Spørgsmaal, om Øvrigheden ved sin Afgjørelse har grebet ind paa Domstolenes Omraade, men ogsaa, om den har truffet en Bestemmelse, som det tilkom Lovgivninsmagten at fastsætte, under Forudsætning af, at dette Spørgsmaal bliver af Betydning ved Afgjørelsen af en under Domstolenes Kompetence henhørende Retssag. Derimod maa det vel fastholdes, at Domstolenes kun kunne paakjende det Spørgsmaal, om Øvrigheden har overskredet sin Mydigheds Grændser. Kommer Retten i sin Undersøgelse til det Resultat, at Øvrigheden har handlet indenfor sin Myndigheds Grændser, kan den Omstændighed, at Retten finder Øvrighedens Afgjørelse materielt urigtig, ikke berettige den til at tilsidesætte den trufne Afgjørelse, s. Jur. Ugeskr. 1853. 679, 1858. 379, 1860. 136, 276, 1861. 806, 1862. 353, 1865. 710, Schlegels Høiesteretsdomme 1. 141, Høiesteretstidende 1861. 503, 530, 536, mfl.
Det bliver derfor af Vigtighed at afgjøre, naar Øvrigheden har overskredet sin Myndigheds Grændser. Det er klart, at en saadan Overskridelse foreligger, hvor Øvrigheden har tilegnet sig en Myndighed, som slet ikke tilkommer Administrationen, f. Ex. paabudt Censur, s. Grl. § 86, foretaget en Fængsling, s. Grl. § 80, udstedt en Anordning med Lovgivningsindhold, o. s. v. Fremdeles foreligger der en Kompetenceoverskridelse, naar Øvrigheden har udøvet en Myndighed, som vel tilkommer Administrationen, men
