16
Det Begreb om Berygtethed, som laa til Grund for de nævnte ældre Love, afveg i en dobbelt Henseende fra det, der synes forudsat i Valglovens § 2. Dels kunde nemlig Berygtethed ikke blot indtræde som Følge af de i den offentlige Mening vanærende Handlinger, men ogsaa som Følge af visse Straffe, nemlig Fortabelse af Ære, Embede eller Borgerrettighed, uden Hensyn til Beskaffenheden af den Handling, som belagdes med de nævnte Straffe, dels maatte ikke blot en domfældelse Dom, men ogsaa en Dom, der lød paa Frifindelse for videre Tiltale med Hensyn til en i den offentlige Mening vanærende Forbrydelse, samt en af Øvrigheden dekreteret Aktion for et saadant Forhold, stemple den Paagjældende som berygtet, hvorimod en saadan Maade konstaterede Rygter. Det her angivne Begreb om Berygtethed er altsaa betydelig videre, end det, der formentes at ligge til Grund for Valglovens § 2, medens det paa den anden Side er snevere end den Betydning, hvori Ordet ikke sjelden bruges, navnlig i den ældre Lovgivning, og hvorefter ogsaa ustrafbare Handlinger eller Handlinger, for hvilke der ikke paa den angivne Maade er tilveiebragt Formodning, kunne medføre Berygtethed.
Medens nu det nævnte, i de ældre politiske Love hjemlede Begreb om Uberygtethed uden al Tvivl ogsaa maatte lægges til Grund ved Fortolkningen af Grundlovens § 30 og Valglovens § 1, hvis disse stode isolerede, stiller Sagen sig uden Tvivl anderledes, efterat man har erholdt Valglovens § 2, fra hvilken man umulig ganske kan abstrahere ved Grundlovens Fortolkning.
Idet Grl. 1849 § 35, fra hvilken man i saa Henseende maa tage sit Udgangspunkt, indskrænkede sig til som en almindelig Betingelse for Valgret at fordre Uberygtethed uden, saaledes som de tidligere Love og navnlig dens Kilde, Valglov 7. Juli 1848 § 7, nærmere at betegne dette Begreb, kan den meget vel antages at have villet henvise den nærmere Bestemmelse af samme til Valgloven, saa
