Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/245

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

237

s. £ Ex. Fdn. 26. Juli 1854 § 28, er Sagen ganske simpel, idet i saa Fald den yngre Lov har ophævet den modstridende Forfatningsbestemmelse; men anderledes stiller Forholdet sig, naar Forandringer i Forfatningen eller Afvigelser fra samme, saaledes som Grl. § 95 foreskriver, kun kunne foretages paa en særegen, fra den almindelige Lovsform afvigende Maade. Meningen af en saadan Forskrift kan ikke være den, at Tilsidesættelsen af disse Former skulde være uden Betydning eller dog blot have den Virkning, at den paagjældende Bestemmelse ikke var bleven Grundlov og altsaa paany kunde ophæves ved sædvanlig Lov. Virkningen af de grundlovmæssige Formers Tilsidesættelse maa tvertimod være den, at Loven er ugyldig og følgelig maa tilsidesættes af Domstolene. Forsaavidt man herimod vil indvende, at Lovgivningsmagten maa være berettiget til selv at afgjøre Spørgsmaalet om sin Kompetence, og at dens Vedtagelse af en Lov følgelig indeholder en bindende Afgjørelse af, at Loven ikke strider mod Grundloven, synes en saadan Antagelse ikke at kunne forenes med Grl. § 95. Denne Paragraph har nemlig ikke anseet Grundlovens Bud for tilstrækkelig garanteret ved den almindelige Lovgivningsmagt, men har af Frygt for, at denne under Indtrykket af en øieblikkelig Stemning skulde giøre Brud paa Regler, der i alt Fald kun bør forandres efter en gjentagen og grundig Prøvelse, til Forandringer i Grundloven fordret noget Mere end den almindelige Lovgivningsmagts Samtykke, og denne Garanti vilde ganske forsvinde, naar Lovgivningsmagten skulde være udelukkende kompetent til at afgjøre, om en vis Bestemmelse stred mod Grundloven eller ikke. Naar altsaa Grundloven har anseet det for nødvendigt ved særegne Foranstaltninger at sikkre sine Forskrifter mod at forandres af den almindelige lovgivningsmagt, kan den Omstændighed, at denne har vedtaget en Lov, ikke indeholde nogen bindende Afgjørelse af, at denne ikke strider mod Grundloven, og dette Spørgsmaal maa saaledes kunne prøves af Domstolene. Komme da disse til det Resultat, at Loven strider mod Grundloven,