Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/249

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

241

hvorefter enhver Statsmyndighed skulde være berettiget til at tilsidesætte de af en anden Statsmyndighed trufne Bestemmelser, naar disse efter hins Opfattelse overskred deres Kompetence, vilde medføre den største Forvirring og Strid mellem Statsmagtens forskjellige Organer, idet i saa Fald ikke blot Domstolene maatte kunne tilsidesætte Love, som overskrede Lovgivningsmagtens Kompetence, men en lignende Myndighed maatte tilkomne Lovgivningsmagten og, afseet fra Grl. § 72, Administrationen ligeoverfor Domme, hvorved Domstolene havde overskredet deres Kompetence.

Der kunde imidlertid spørges, om ikke en Afvigelse fra det, som formentlig tilsiges af Sagens Natur, hjemles ved Grundlovens eiendommelige Karakter og navnlig ved Grl. § 95, af hvis Bestemmelse det kunde synes at følge, at den Omstændighed, at en Forkrift, der efter sit Indhold krævede Iagttagelse af den ved Grl. § 95 foreskrevne Fremgangsmaade, var udstedt af den sædvanlige Lovgivningsmagt, maatte bevirke, at den omspurgte Forskrift skulde betragtes som ugyldig, hvilket da efter det tidligere Anførte ligeledes maatte antages om en af den sædvanlige Lovgivningsmagt udstedt Lov, ved hvis Tilblivelse de i Grundloven foreskrevne Former ikke vare iagttagne Konsekventsen af denne Opfattelse, der ligger til Grund for det ovenfor omtalte, paa den grundlovgivende Rigsforsamling forkastede Forslag, maatte da nærmest være den, at en slig Akt var en Nullitet, der ikke behøvede at respekteres af Nogen. Den maatte derfor kunne tilsidesættes ikke blot af Domstolene, men ogsaa af den udøvende Magt, naar denne kom til Erkjendelse af dens Grundlovstridighed, og behøvede heller ikke at adlydes af Borgerne. Fremdeles maatte det da uden Tvivl ogsaa antages, at Domme, der fastsatte noget mod Grundloven Stridende, hvilket meget vel er tænkeligt, maatte kunne tilsidesættes af Lovgivningsmagten og den udøvende Magt, ligesom de ei heller behøvede at respekteres af de private Borgere, hvis Retsforhold de angik. Naar man imidlertid erindrer, at det ikke er muligt ved et objek-

Holck: Statsforfatnings-Ret. II.

16