17
meget mere, som den har forandret det tidligere, bestemtere Udtryk »uplettet Rygte« til den noget mere vage Betegnelse »uberygtet«.
At Grundloven ikke uden Videre har villet lægge det i de ældre, politiske Love hjemlede Begreb om uplettet Rygte til Grund, vinder en væsentlig Bestyrkelse derved, at allerede det af Regeringen forelagte Udkast til Valgloven 1849 § 2, som ovenfor bemærket, var ganske afvigende fra hint ældre Begreb. Overhovedet faaer Bestemmelsen i Valgloven 1849 § 2 en forøget Betydning, naar man erindrer, at Grundloven og Valgloen bleve forelagte af samme Regering omtrent paa samme Tid, behandlede af samme Rigsforsamling og endelig stadfæstede af samme Regering med faa Dages Mellemrum. Det stemmer derhos uden Tvivl ret vel med de i Grundloven nedlagte Principer, at Valgretten, der betragtes som en Borgerne i Almindelighed tilkommende Ret og ikke som en Tillidspost, hvortil særlige, fortrinlige Egenskaber skulle udkræves, ikke bør berøves Nogen paa Grund af en Straf, der i Henhold til Love, som muligvis slet ikke stemme med den almindelige Folkebevidsthed, og som for en stor Del senere ere ophævede, er paalagt en Person for Handlinger, der ikke i den offentlige Mening betragtes som vanærende, s. 6. 21. 2, Lov 3. Jan. 1851 § 9, Fdn. 17. Marts 1741 § 6, Straffelov 1866 m. fl., og at den abnorme Frifindelse for videre Tiltale, der uden fuldt, juridisk Bevis paalægger et Slags Ærestraf og som den nyere Lovgivning viser Tendents til at afsaffe[1]), s. Grl. 1849 § 79, Rigsretslov 3. Marts 1852 § 79, Grl. 1866 § 74, heller ikke bør have en saadan Virkning. Forsaavidt herimod kan indvendes at denne samme Regel efter Grl. 1849 §§ 36 og 40 og Grl. 1866 §§ 31 og 38 maa gjælde for Valgbarhed til Rigsdagen, er Grundloven uden Tvivl gaaet ud fra den
Antagelse, at Paagjældende, hvis han ikke almindelig
- ↑ Her maa nu mærkes Lov 3. Apr. 1868 § 5. (Udg. Anm.)
