245
Naar man endvidere har sammenstillet den Ret, som tillægges Domstolene til at afgjøre Spørgsmaal om sædvanlige Loves Strid med Grundloven, med den dem utvivlsomt tilkommende Ret til at afgjøre Spørgsmaal om Strid mellem ældre og yngre Love, har man overseet den væsentlige Forskjel mellem disse Tilfælde, at i det sidstnævnte Lovens Gyldighed forudsættes at være givet, og der blot er Spørgsmaal om, hvorvidt dens Indhold har forandret den ældre Lovs Bestemmelser, hvorimod i det førstnævnte Tilfælde netop Lovens Gyldighed og forbindende Kraft er sat under Spørgsmaal. Det er ogsaa indlysende, at den Retsusikkerhed, der i det sidstnævnte Tilfælde kan opstaae, langtfra er af den Betydning, som den, der opstaaer derved, at en Lov, som er udstedt idag, tilsidesættes af Domstolene imorgen.
Det kan endelig ikke negtes, at Domstolene, naar den omtalte Prøvelsesret indrømmes dem, blive stillede over Lovgivningsmagten, vel ikke formelt, men i Virkeligheden. Ikke blot indrømmes der dem en Kompetence til at afgjøre Spørgsmaal om Lovgivningsakters Grundlovstridighed, som ikke tillægges lovgivningsmagten ligeoverfor grundlovstridige Dekreter af Domstolene, men derhos medfører den Omstændighed, at Domstolene tilsidesætte en Lov, at denne, skjøndt den ikke formelt erklæres for ugyldig, lammes i sine Retsvirkninger, og naar en saadan Tilsidesættelse oftere finder Sted, vil den formelle Autoritet, som Loven endnu kan have, være saaledes undergravet, at den i Virkeligheden Intet har at betyde. Der vil derfor ved Domstolenes Benyttelse af den omspurgte Ret kunne opstaae meget alvorlige Konflikter mellem Lovgivningsmagten og Domstolene, og man har ingen Garanti for, at Lovgivningsmagten direkte eller indirekte vil underkaste sig Domstolenes Afgjørelse ved at tage Loven tilbage eller gjennemføre den som Grundlovsforandring, og at den ikke meget mere med Magt vil søge at sætte sin Villie igjennem.
Efter det Udviklede antage vi, at Domstolene ikke ere berettigede til at undersøge det Spørgsmaal, om en Lov
