Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/254

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

246

strider mod Grundloven eller ikke, men at de maae betragte dette Punkt som afgjort ved Lovgivningsmagtens Vedtagelse af Loven og følgelig rette sig efter denne, saa længe indtil den forandres ved ny Lov. Herved er det naturligvis ikke udelukket, at Domstolene, som skulle anvende Loven, have fuld Frihed til at fortolke denne, og at der, hvor Loven tilsteder Muligheden af flere Fortolkninger, vil være Grund til at foretrække den, som bedst kan forenes med Grundlovens Bestemmelser, selv om den fra andre Sider maatte have Mindre for sig; men hvor kun en Fortolkning af Loven er mulig, maa denne følges af Domstolene, selv om Loven efter deres subjektive Anskuelser herefter maatte siges at komme i Strid med Grundloven.

De i det Foregaaende fremsatte Betragtninger ere i da Væsentlige ogsaa anvendelige paa foreløbige Love, da disse ere virkelige Love, og man kan navnlig, som tidligere bemærket, ikke af Grl. § 72, der kun taler om Beslutninger af den udøvende Magt, udlede, at Domstolene skulde have Ret til at afgiøre det Spørgsmaal, om Kongen ved Benyttelsen af den ham ved Grl. § 25 tillagte Ret havde overskredet sin Myndigheds Grændser. Ligesom der imidlertid ved disse Love savnes den væsentlige Garanti for Lovens Overensstemmelse med Grundloven, som indeholdes i den sædvanlige Lovgivningsmagts Sammensætning, saaledes maa det uden Tvivl efter den positive Bestemmelse i Grl. § 25 antages, at Domstolene ere berettigede til at prøve det Spørgsmal, om den foreløbige Lov strider mod Grundloven, og i bekræftende Fald tilsidesætte den. Naar det nemlig i Grl. § 25 udtrykkelig udtales, at den foreløbige Lov ikke maa stride mod Grundloven, skjøndt denne Sætning allerede maatte siges at følge af Reglen i Grl. § 95, synes Meningen hermed ikke at kunne være den blot at give Lovgivningemagten, in casu Kongen, et Paalæg om ved Benyttelsen af Lovgivningsmyndigheden at respektere Grundloven. Meningen maa være den, at en foreløbig Lov, der strider mod Grundloven, er ugyldig og følgelig heller ikke behøver at