248
Anm. Spørgsmaalet om Domstolenes Ret til at prøve Loves Overensstemmelse med Forfatningen har en betydelig Litteratur. For Danmarks Vedkommende kunne foruden de ovenanførte Forhandlinger paa den grundlovgivende Rigsforsamling nævnes: Nellemann: Civilprocessens alm. Dels § 14, to Afhandlinger i Tidsskrift for Retsvæsen 1863. 214 ff, 1866. 43 ff, samt om Domstolenes Forhold til Finantsloven: Scheel: Privatrettens alm. Del I 228-29, jfr. for Norges Vedkommende: Norsk Ugeblad for Lovkyndighed 5. 77 og 6. 165. En Angivelse af den udenlandske Litteratur findes navnlig i en Afhandling af Bischof i Zeitschrift für Civilrecht und Process 16, 17 og 18 B.
§ 141. Om Rigsretten.
Rigsretten er paa Grund af sin vigtige, politiske Betydning i Hovedtrækkene ordnet ved selve Grundloven, s. Grl. §§ 68 og 69[1]), jfr. 2. midl. Best., hvilken Ordning nærmere er udført ved Lov 3. Marts 1852. Det angivne Hensyn har derhos medført, at Rigsrettens Ordning væsentlig afviger fra, hvad der gjælder om de sædvanlige Domstole, saa at de for disse og navnlig for Høiesteret, med hvilken Rigsretten nærmest maa sammenstilles, gjældende Regler kun subsidiairt kunne komme til Anvendelse ved Rigsretten, nemlig forsaavidt de kunne bestaae med Grundsætningerne i Loven 3. Marts 1852, s. Lovens § 92.
1. Hvad Sammensætningen angaaer, bestaaer Rigsretten paa Grund af den eiendommelige Beskaffenhed af de Sager, der henhøre under dens Kompetence, af et politisk og et juridisk Element, begge lige stærke. Den bestaaer nemlig af samtlige ordentlige Medlemmer af Landets øverste Domstol, Høiesteret, og et tilsvarende Antal Dommere, der af Landsthinget vælges paa fire Aar blandt Thingets egne Medlemmer, s. Grl. § 68, Grl. 1849 § 72, jfr. derimod Forfl. 1855, 2. midl. Best., Grl. 1863 § 60. For at det ligelige Forhold mellem det juridiske og politiske Element i Rigsretten ikke
- ↑ Jfr. Grl. 1849 §§ 72, 73, Forfl. 1855 §§ 12, 13, jfr. 2. midl. Best., Grl.1863 §§ 60—62.
