249
skal forrykkes, foreskriver Grl. § 68, at naar i et enkelt Tilfælde ikke det fulde Antal af den øverste Domstole ordentlige Medlemmer kan deltage i Sagens Behandling og Paakjendelse, fratræder et tilsvarende Antal af de af Landsthinget sidst eller med det mindste Stemmetal valgte Rigsretsmedlemmer. Skulde omvendt nogle af de af Landsthinget valgte Medlemmer ikke kunne deltage i en Sags Behandling og Paakjendelse, indtræde i deres Sted de overtallige Medlemmer, som i Medfør af Lov 3. Marts 1852 § 9 af Landsthinget maatte være valgte til Rigsretten; men ere saadanne Suppleanter ikke valgte eller er deres Antal ikke tilstrækkeligt, maa ifølge Grundsætningen i Grl. § 68 et tilsvarende Antal af Høiesterets ordentlige Medlemmer fratræde. Rigsretten kan dog ingensinde holdes med færre end 12 Dommere, 6 af Landsthinget og ligesaa mange af Høiesteret, s. Lov 1852 § 10.
Naar et Medlem af Rigsretten ophører at have Sæde i Landsthinget eller i Høiesteret, udtræder han tillige af Rigsretten, s. Grl. § 68, Lov 1852 § 7. I Overensstemmelse hermed er det ogsaa den almindelige Regel, at Landsthingets Opløsning bevirker, at de af det opløste Thing valgte Medlemmer miste deres Sæde i Rigsretten, s. Grl. § 68; dog synes de kongevalgte Medlemmer, hvis Sæde i Landsthinget ikke ophører ved Landsthingets Opløsning, s. Grl. § 39. 1. midl. Best, at maatte beholde deres Plads i Rigsretten. For det Tilfælde, at Landsthinget opløses, efterat der er reist Sag for Rigsretten, har Grl. § 68 derhos bestemt, at de af det opløste Thing valgte Medlemmer beholde deres Sæde i Retten for denne Sags Vedkommende, s. den ganske afvigende Regel i Lov 3. Marts 1852 § 6.
Rigsretten vælger selv en Formand af sin egen Midte samt en Viceformand, s. Grl. § 68, Lov 1852 §§ 4, 11. Dommerne aflægge Ed paa som Medlemmer af Rigsretten at ville handle og dømme retfærdig og overensstemmende med Rigets Grundlov og øvrige Love, s. Lov 1852 § 12.
Paa Grund af Rettens begrændsede Kompetence er den ikke i stadig Virksomhed, men maa særlig sammenkaldes,
