252
over dem. Andre Bevisligheder end de saaledes fremlagte eller paaberaabte kunne ikke benyttes under den senere Forhandling uden Parternes Samtykke eller Rettens Bestemmelse, s. Lov 1852 §§ 18—49. Derefter berammes en Dag til Hovedforhandlingen af Sagen, hvorved Anklageskriftet oplæses, og derefter Tiltalte og de indstevnede Vidner forhøres af Rigsrettens Formand, og de skriftlige Bevisligheder oplæses, hvorhos endelig Anklageren og Tiltalte eller hans Forsvarer have at udtale sig og nedlægge deres Paastande, saaledes at Tiltalte har det sidste Ord, s. Lov 1852 §§ 50—73. Naar Forhandlingerne ere sluttede, finder Stemmegivningen Sted, ved hvilken Dommerne ikke ere bundne ved de i den almindelige Lovgivning indeholdte Regler om Bevis, men afsige Dommen efter deres paa den foregaaende Behandling støttede, samvittighedsfulde Overbevisning, hvormed det atter staaer i Forbindelse, at der ikke bliver Spørgsmaal om nogen Frifindelse for videre Tiltale, s. Lov 1852 §§ 74, 77, 79. Tiltalte kan kun dømmes for de i Anklageskriftet nævnte Poster, hvorimod Retten, forsaavidt Idømmelse af Straf angaaer, ikke er bunden ved Anklagerens Paastand, s. Lov 1852 § 78. Rigsrettens Forhandlinger ere med Undtagelse af Stemmegivningen offentlige, medmindre Retten af særlige Grunde finder det nødvendigt, at en Sag behandles eller visse Forhandlinger i samme foregaae inden lukte Døre, s. Lov 1852 § 17, jfr. § 74.
Anm. Ifølge Grl. 1863 § 57, jfr. Forfl. 1855 § 55 skulde der ved Lov oprettes en Regnskabsret for Revisionen og Decisionen af de forskjellige Forvaltningsgrenes Regnskaber, hvilken Ret tillige skulde vaage over, at ingen Udgift afholdtes uden tilstrækkelig Hjemmel, samt afgive Betænkning over Statsregnskabet. En saadan Regnskabsret er ikke bleven organiseret, og Bestemmelserne om samme ere ikke gjentagne ved Grl. 1866, men da ifølge Grl. § 50 Forandringer i Paragraphens Bestemmelser om Statsregnskabets Revision og Decision kunne skee ved Lov, er dog Adgangen til Oprettelsen af en Regnskabsret holdt aaben, saa at denne kan skee ad den sædvanlige Lovgivningsvei, uden at Reglerne i Grl. § 95 behøve at iagttages.
