Sjette Afdeling. Om Statens Forhold til Kirke og Religion.
Første Afsnit. Om dette Forholds Ordning før Grundloven 1849.
§ 142. Om Statens Forhold til de religieuse Samfund.
Før Grundloven 1849 var den evangelisk-lutherske Kirke egentlig Statskirke. Paa den ene Side havde Kongen med Hensyn til denne Kirke ikke blot de Majestætsrettigheder, som altid maae tilkomme Souverainen ligeoverfor de enkelte Kirkesamfund, men han havde tillige den egentlige Kirkemagt eller Retten til Anordningen af Kirkens indre Forhold, s. Kongelov 14. Nov. 1665 Art. 1 og 6. Kirken var en ren Statsindretning, og dens Embedsmænd egentlige Statsembedsmænd. Paa den anden Side var Kirken udrustet med Statens høieste Beskjærmelse, der dels ydedes direkte ved Penge og Privilegier af forskjellig Art, dels indirekte derved, at andre Religionssamfund vare forbudne eller dog kun taalte under visse betydeng Indskrænkninger, see Kongelov 1665 Art. 1, 6, D.L. 2. 1, 6. 1, mfl.
Fremmede Religionssamfund vare efter Loven i Almindelighed forbudne, s. D. L. 2. 1, 6. 1. 4, jfr. 5. Efterhaanden indrømmedes der imidlertid dels paa Grund af
