255
Almindelighed fritagne for Skatter, s. Priv. 1747 § 9, Reskr. 28. Juli 1815 § 2, Resol. 23. Dec. 1818, 4. Nov. 1840, ligesom de Geistlige vare fritagne for personlige Skatter, s. Reskr. 18. Juni 1712, Priv. 1747 § 9. Fremdeles kunde de fremmede Trossamfund holde egne Skoler for Medlemmernes Børn, s. Priv. 1747 § 4, Fdn. 20. Marts 1844 § 39. Endelig dannede disse Samfund egne Menigheder, og Medlemmerne svarede i Reglen ikke Bidrag til den lutherske Kirke, s. Pl. 9. Juni 1847; kun var det en Selvfølge, at de ikke kunde fritages for reelle Afgifter, navnlig Tiende, og positivt var det paalagt dem at betale Præstepenge, s. Pl. 21. Sept. 1814, jfr. Priv. 1747 § 25. Pl. 24. Okt. 1757.
Udenfor de Steder, hvor fri Religionsøvelse var tilstaaet, vare Medlemmerne af de privilegerede Religionssamfund indskrænkede til Husandagt uden Geistliges Medvirkning, s. Reskr. 17. Aug. 1705, Priv. 29. Nov. 1748 § 14; dog tilstodes der efterhaanden noget større Frihed i saa Henseende, s. Adn. 29. Marts 1814 § 13.
Foruden de saaledes privilegerede Trossamfund, hvortil hørte Jøder, Katholiker og Reformerte, bestode endnu enkelte Samfund, hvilke der paa enkelte Steder var indrømmet en mere begrændset Religionsøvelse, s. Pl. 27. Dec. 1842 §§ 1, 2, Bevilling 12. Marts 1783. Disse Samfunds Geistlige maatte i Forhold til Staten betragtes som Privatpersoner, deres Valg stadfæstedes ikke af Regeringen, s. om en Anmeldelse Pl. 27. Dec. 1842 § 1, og de af dem udførte kirkelige Handlinger havde ingen borgerlig Retsvirkning. Heller ikke var der tillagt disse Samfund de ovennævnte Begunstigelser med Hensyn til Skattefrihed, hvorimod de med Hensyn til Afgifter til Statskirken vare undergivne de samme Regler, som de privilegerede Samfund, s. Pl. 9. Juni 1847, og ovenfor. Samtlige fremmede Trossamfund maatte selv afholde Udgifterne ved deres Religionsøvelse uden hertil at kunne vente nogen Understøttelse fra Staten, s. dog Fdn. 17. Nov. 1786 § 1. Det var dem aldeles forbudt at gjøre eller modtage Proselyter, s. Fdn. 22. Okt. 1701 II Post 1. Kap.,
