Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/264

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

256

Pl. 16. Aug. 1734, Reskr. 5. Marts 1745 § 1, Priv. 15. Mai 1747 § 4, Fdn. 19. Sept. 1766 § 1, Pl. 27. Dec. 1842 § 5, jfr. §§ 1, 3, og i visse Tilfælde straffedes endog den blotte Apostasi, s. 6. 1. 1, Fdn. 30. Marts 1827 § 10. I Forbindelse hermed stod det, at de af de fremmede Trossamfund underholdte Skoler i Reglen ikke maatte optage andre end Medlemmernes Børn, s. som Undtagelse Priv. 1747 § 4; at en Dissenter i Almindelighed ikke maatte være Værge for en luthersk Umyndig og navnlig ikke for hans Person, s. Priv. 1747 § 16; at der ved blandede Ægteskabers Indgaaelse toges visse Kauteler, s. nedenfor, og at Overholdelsen af Forbudene mod Proselytmageri kontrolleredes ved Indsendelsen af aarlige Lister over Dissenterne, s. Priv. 1747 § 20, Kskr. 27. Marts 1813, Pl. 27. Dec. 1842 § 1. Endelig vare Angreb paa den lutherske Religion forbudne, s. Priv. 1747 § 5. Paa den anden Side søgte heller ikke Statskirken selv at gjøre Proselyter, s. Priv. 1747 § 16, jfr. 2. 4. 10. Dissenterne maatte fremdeles respektere Folkekirkens Helligdage, s. Priv. 1747 § 6, Fdn. 26. Marts 1845, hvorimod der kun undtagelsesvis toges Hensyn til deres egne, s. Fdn 18. Mai 1825 §§ 29, 53, Reskr. 17. Jan. 1800 § 3.

Endelig kan erindres, at ethvert Religionssamfund, som taaltes i Kongens Riger og Lande, var beskyttet mod Fornærmelser i Pressen, men i væsentlig ringere Grad end Statskirken, idet kun Spot med Dissenternes Trosbekjendelse eller Religion var strafbar, hvorhos en saadan kun straffedes efter Paaklage og med mildere Straffe end Angreb paa Statskirken, s. Fdn. 27. Sept. 1799 § 5.


§ 143. Om Dissenternes borgerlige og politiske Retsstilling.

1. Med Hensyn til borgerlige Forhold var det Hovedreglen, at Religionsbekjendelsen ikke udøvede nogen Indflydelse paa en Persons Retsstilling. Saaledes kunde Dissenterne i Almindelighed frit indkomme i Riget og der nedsætte sig, hvor de vilde, kun under de i § 142 angivne