257
Indskrænkninger med Hensyn til deres Religionsøvelse, jfr. de forskjellige Privilegier. Dog udelukkedes Jøder, s. 3. 20. 1, 2, og den samme Regel synes at have gjældt om andre ukristne Personer, s. 3. 20. 3, 3. 11. 8, Fdn. 22. Okt. 1701. II Post 4. Kap. § 3, s. ogsaa om Separatister Reskr. 5. Marts 1745 § 1. Et særligt Forbud gjaldt derhos med Hensyn til Munke, Jesuiter og deslige papistiske Geistlige, s. 6. 1. 3. Hvad Jøder angaaer, tillodes det dog de her fødte Jøder at forblive, ligesom fremmede Jøder kunde erholde særlig Tilladelse til at nedsætte sig i Landet, s. Adn. 29. Marts 1814 § 1. I Formueforhold havde Religionen ingen Indflydelse; navnlig havde Dissentere ogsaa Ret til at kjøbe Jordegods, s. Kskr. 3. Apr. 1802. I Næringsforhold vare fremmede Dissentere endog jevnlig privilegerede fremfor de Indfødte, s. de forskjellige Privilegier. Hvad Familieforholdene angaaer, kunde Dissenterne frit indgaae Ægteskab indbyrdes[1]), og forsaavidt de hørte til et Samfund, der havde anerkjendte Præster , kunde disse med borgerlig Gyldighed forrette Vielsen, hvorimod de i modsat Fald maatte lade denne udføre af den lutherske Præst. Forsaavidt derimod en Dissenter skulde vies til en Lutheraner, maatte Vielsen i Almindelighed udføres af den lutherske Præst, og dens Foretagelse betingedes af, at Ægtefællerne forpligtede sig til at lade Børnene opdrage i den lutherske Religion; dog gjaldt en Undtagelse for de Reformertes Vedkommende, s. Rosenvinges Kirkeret §§ 26—28.
2. Hvad offentlige Forhold angaaer, udkrævedes Bekjendelsen af den kristelige Religion til Valgbarhed, men ikke til Valgret til Provindsialstænderne, s. Fdn. 15. Mai 1834 § 4 Nr. 2, jfr. § 3, hvorimod Religionsbekjendelsen ikke kom i Betragtning i kommunale Forhold, s. kun med Hensyn til Skolepatronatet Adn. 29. Juli 1814 for Landet § 37. Fra Opnaaelsen af Embeder og Bestillinger vare Dissenterne
- ↑ Ægteskab mellem Jøder og Kristne forudsatte dog en kongelig Bevilling.
Holck: Statsforfatnings-Ret. II.
17
