260
Som Love, der paa forskjellige vigtige Punkter have gjennemført en saadan Ordning, kunne nævnes Lov 13. Apr. 1851, Lov om Daabstvangens Afskaffelse 4. Marts 1857, Lov om Ophævelse af Daabens Nødvendighed som Arveretsbetingelse 30. Nov. 1857, s. ogsaa Straffelov 10. Febr. 1866 §§ 156—58, smh. med §§ 308—10
Første Kapitel. Om Statens Forhold til de enkelte Trossamfund.
§ 145. Om Folkekirkens Retsstilling.
A. Ifølge Grl. § 3, s. Grl. 1849 § 3, er den evangelisk-lutherske Kirke ikke længere Statskirke, i alt Fald ikke i den ældre, ovenfor i § 142 omhandlede Betydning, men betegnes som den danske Folkekirke. At bestemme Forskjellen mellem Begreberne Statskirke og Folkekirke er ikke let, da disse Begreber, medens de paa den ene Side ere meget forskjellige, paa den anden Side ikke ere korrelate, ikke danne nogen logisk Modsætning. Medens Udtrykket Statskirke nærmest betegner Virkningen, den Stilling, som Kirken indtog i sin Sammensmeltning med Staten, udtrykker Benævnelsen Folkekirke navnlig Aarsagen, Grunden til, at der er anvist den evangelisk lutherske Kirke en særegen Stilling, nemlig den, at den er Folkets Kirke, idet ikke blot den overveiende Flerhed af Folket bekjender sig til den, men den tillige staaer i nøie Sammenhæng med Folkets historiske og nationale Udvikling. I selve Benævnelsen Folkekirke ligger derfor endnu Intet om den Stilling, der tilkommer Kirken; denne maa udledes af Grundlovens øvrige Bestemmelser. Det er imidlertid paa Grund af den vigtige Betydning, som den evangelisk lutherske Kirkes Tilstand efter det Anførte har for Folkets Velvære, naturligt, at Grundloven paa den ene Side har tillagt den visse Fortrin fremfor andre Trossamfund, paa den anden Side forbeholdt Statsmagten en større Indflydelse paa Ordningen af dens Forhold. Med denne Begrændsning skal det overlades
