Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/272

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

264

Forhold, hvorved tænkes paa deres ydre Forhold til Staten og andre Samfund, navnlig Folkekirken, skulle ordnes ved Lov, fastsætter Grl. § 75, at Folkekirkens Forfatning skal ordnes ved Lov, hvorved der altsaa er tillagt Staten Indflydelse ogsaa paa Kirkens indre Organisation.

Idet Folkekirken mister den ubetingede og udelukkende Beskjærmelse, derefter Kongeloven tilkom Statskirken, har den Krav paa at fritages for den hertil knyttede Indblanding af Staten i samtlige dens indre Anliggender og paa under Statens Tilsyn selvstændig at styre sine Anliggender. Kirken trænger derhos til en saadan Selvstændighed for friere at kunne udvikle sig og værge sig mod de andre frit stillede Trossamfund. Statens Værgemaal yder den ikke den i denne Henseende fornødne Garanti, da det vel er foreskrevet, at Kongen skal høre til Folkekirken, s. Grl. § 5, men en lignende Fordring ikke er Opstillet med Hensyn til Kultusministeren og ikke kan opstilles med Hensyn til Rigsdagens Medlemmer, s. Grl. § 79, og da saavel Rigsdagsmændene, som Ministrene, i Reglen ville blive valgte efter politiske, ikke efter religieuse og kirkelige Hensyn.

Denne Selvstændighed skal ydes Kirken gjennem dens Forfatning. Statens Indflydelse bevares imidlertid derved, at Forfatningen skal ordnes ved Lov, og Staten saaledes bliver raadig over, hvilket Maal af Selvstændighed der skal indrømmes Kirken, hvorhos den engang givne Forfatning naturligvis kun kan forandres ved Lov, s. Grl. § 75. Ved den i Grl. § 75 nævnte Lov er uden Tvivl tænkt paa en enkelt Lov, en Art Grundlov for Kirken, som skal bestemme Formerne og Grændserne for Kirkens Medvirkning ved Bestyrelsen og Afgjørelsen af kirkelige Anliggender ved Siden af den forholdsvis større Myndighed, som maa tilkomme Staten ligeoverfor denne Kirke, s…Rigsdagstidende 1848—49 Sp. 2165. Naar man i de senere Aar har villet fortolke Grl. § 75 saaledes, at den kun skulde udtale, at Folkekirkens Forfatningsforhold paa samme Maade, som en Mængde andre i Grundloven nævnte Anliggender, s. f. Ex. Grl. §§ 47, 51,