266
D. For at forberede Lovgivningen om Kirkens Forfatning blev der ved kongelig Ordre 17. Dec. 1853 nedsat en Kommission af geistlige og verdslige Medlemmer for at overveie, hvilke Forandringer i Landets Love og Indretninger der uden Krænkelse af den ved Grundloven hjemlede Religionsfrihed kunde findes tjenlige til at befæste Folkekirken og fremme dens velgørende Virksomhed. Denne Kommission foreslog i en 1864 afgiven Betænkning Oprettelsen af et Kirkeraad. Den lovgivende Magt i rent kirkelige Anliggender, vedrørende den præstelige Virksomhed, Kultus og Folkekirkens indre Forfatning skulde da tilkomme Kongen alene efter indhentet Betænkning fra Kirkeraadet. Med Hensyn til andre Love, der vedrørte kirkelige Forhold eller Kirkens materielle Midler, skulde der indhentes Betænkning fra Kirkeraadet, forinden den af Rigsdagen vedtagne Lov kunde erholde kongelig Stadfæstelse. Derhos skulde Kirkeraadet være berettiget til at indgive Andragende angaaende kirkelige Forhold. Hvad Sammensætningen angaaer, foreslog en Minoritet, at Kirkeraadet blot skulde bestaae af Biskopperne, hvorimod det efter Majoritetens Forslag skulde bestaae af samtlige Biskopper, 3 Universitetsprofessorer, 18 af Geistligheden og 26 af Menighedsraadene gjennem Valgmænd valgte Medlemmer. Hertil sluttede sig et Forslag om Organisationen af Menighedsraad.
Dette Forslag blev imidlertid ikke fremmet, og enkelte private Lovforslag om samme Gjenstand førte heller ikke til noget Resultat. Ved Cirk. 18. Mai 1857 indhentedes Betænkning fra samtlige Landemoder om Indførelsen af en kirkelig Repræsentativforfatning, i hvilken Anledning det ved et andet Cirkulaire af s. D. tillodes Præsterne at tiltræde Landemodets Forhandlinger, dog uden Deltagelse i Afstemningen, men Sagen blev ikke senere fremmet[1]).
- ↑
Den nu i Virksomhed værende Kirkekommission var ikke nedsat, da Forfatteren nedskrev Ovenstaaende.
Udg. Anm.
