270
flødigt. Ligesom Grundloven ikke synes at kunne anerkjende et Samfund, der vedkjender sig en usædelig Lære, som en berettiget Korporation, saaledes vilde dette heller ikke godt stemme med Grl. § 87, som vel ikke er umiddelbart anvendelig paa de religieuse Samfund, men som dog for saa vidt kan komme i Betragtning, som Grundloven ikke kan antages at ville indrømme disse en videre gaaende Frihed til at forfølge ulovlige Øiemed end andre Foreninger. Det synes herefter at maatte antages, at et Samfund, hvis Lære strider mod Sædeligheden eller de til den offentlige Ordens Opretholdelse givne Love, ikke kan have de Rettigheder, som tilkomne andre lovlig bestaaende Samfund, og at det navnlig foreløbig maa kunne forbydes af Regeringen, saaledes at der strax anlægges Sag mod Samfundet til dets Ophævelse, s. Grl. § 87, ligesom ogsaa Lovgivningsmagten maa kunne forbyde visse Samfund, fordi deres Lære findes stridende mod den offentlige Orden, s. Grl. § 78, Koloniallov 27. Nov. 1863 § 71. For at et Samfunds Lære skal ansees som stridende mod Sædeligheden eller den offentlige Orden, er det imidlertid ikke nok, at en saadan Lære forkyndes af enkelte Prædikanter, men det maa fordres, at Samfundet selv vedkjender sig denne Lære. Derhos er det ikke tilstrækkeligt til at frakjende et Samfund Ret til lovlig Existents, at dets Læresætninger ere farlige eller skadelige, naar de ikke kunne siges at stride mod Sædelighed eller de til den offentlige Ordens Betryggelse givne Love. Et Andet er, at en saadan Beskaffenhed af Samfundets Lære kan afgive et Motiv for Lovgivningsmagten til at forbyde Samfundet, s. Koloniallov 27. Nov. 1863 § 71. Ligesom den her forsvarede Opfattelse synes at ligge til Grund for Forhandlingerne paa den grundlovgivende Rigsforsamling, s Rigsdagstidende 1848—49 Sp. 2541, 2557—58, 2560, 3077, saaledes er den ogsaa antaget af Administrationen, s. Skr. 24. Apr. 1856, 21. Febr. 1859.
Yderligere Betingelser end de angivne fordres ikke; navnlig udkræves der ikke nogen Anmeldelse til Øvrig-
