271
heden om Samfundets Konstituering eller nogen Meddelelse om dets Læres Beskaffenhed.
Som ovenfor bemærket, bliver det Spørgsmaal, om Betingelserne for et Religionssamfunds lovlige Existents ere tilstede, at afgjøre af Domstolene. Regeringen kan kun foreløbig forbyde Samfundet, men der skal da strax anlægges Sag imod det til dets Ophævelse, og med Hensyn til så enkelte Forsamlinger har Regeringen kun den Myndighed, som tilkommer den ligeoverfor enhver anden Forsamling, s. Grl. §§ 87 og 88.
B. Ethvert Trossamfund, der fyldestgjør de ovennævnte Betingelser, og som derhos her i Landet tæller et saadant Antal Medlemmer, at de kunne siges at danne et virkeligt, faktisk existerende Religionssamfund[1]), kan betegnes som et bestaaende eller lovlig bestaaende Trossamfund, s. Stratfelov 1866 § 156, og har som saadant visse Rettigheder:
1) Medlemmerne kunne i Forening dyrke Gud paa den Maade, som stemmer med deres Overbevisning, s. Grl. § 76, og ere i denne Henseende ikke indskrænkede til noget vist Sted, til nogen vis Tid, s. dog Skr. 29. Januar 1851, eller til Benyttelsen af visse Sprog, s. derimod tidligere Priv. 15. Mai 1747 § 8, Resol. 28. Juli 1815 § 1. De kunne holde religieuse Forsamlinger, som kunne bivaanes ikke blot af Samfundets Medlemmer, men ogsaa af andre Trosbekjendere, navnlig ogsaa af Folkekirkens Medlemmer; kun maa der i Forsamlingen Intet læres eller foretages, som strider mod Sædelighed eller offentlig Orden, s. Grl. § 76. Ulovlig Forhindring af eller Forstyrrelse i Samfundets Gudstjeneste eller enkelte religieuse Handlinger belægges med Straf, s. Straffelov § 157. Samfundets Medlemmer kunne fremdeles
indrette saavel egentlige Kirker, som andre Forsamlings-
- ↑ Om dette er Tilfældet, er naturligvis et faktisk Spørgsmaal, der maa afgjøres efter de konkrete Omstændigheder. s. Straffelovens Motiver S. 185.
