Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/280

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

steder. De kunne vælge Præster eller Forstandere, der med kirkelig Virkning for Samfundets Medlemmer kunne foretage Daab, Vielse og andre kirkelige Handlinger, og som, naar Samfundet ikke er anerkjendt, ikke behøve nogen Bekræftelse af eller Anmeldelse for Regeringen. Endelig kunne de indrette Begravelsespladser for Samfundets Medlemmer, Alt dog under Iagttagelse af Sædelighed og de Love, som betrygge den offentlige Orden, navnlig med Hensyn til de foreskrevne Anmeldelser om Fødsel, Død o. s. v., s. Skr. 22. Jan. 1857

Med Hensyn til enkelte Forhold kan der imidlertid reises Tvivl. Naar det saaledes var forbudt fremmede Trossamfund at have Klokker eller Taarn paa deres Kirker, s. Priv. 1747 § 7, kunne disse Ting vistnok ikke siges nødvendig at høre med til Gudstjenesten, men det ommeldte Forbud synes dog som udelukkende bygget paa Statskirkens ubetingede Eneret at maatte bortfalde med denne, hvilket ogsaa er antaget i Praxis, s. dog Scheels Personret S. 317.

Fremdeles kan der spørges, om det er tilladt at foretage Processioner eller oprette Klostre eller geistlige Ordener. Det maa vistnok antages, at Retten hertil ikke er tilsikkret ved Grl. § 76, thi de nævnte Foretagender høre ikke nødvendig med til Gudsdyrkelsen, og Forbud mod dem kunne være motiverede ved ganske andre end religieuse Hensyn, hvorfor slige Forbud ikke sjelden forekomme i katholske Stater. Paa den anden Side ere de paagjældende Foretagender heller ikke ligefrem forbudne ved Grl. § 76, og Spørgsmaalets Afgjørelse vil saaledes beroe paa, om de kunne siges at stride mod Sædeligheden eller den offentlige Orden, eller om de ere forbudne ved ældre, endnu gældende Love eller blive forbudne ved nyere Love, hvilket uden Tvivl kan Skee, uden at man derved kommer i Modstrid med Grl. § 76. Grl. §§ 87 og 88 ere i saa Henseende ikke afgjørende, da det heroer paa den almindelige Lovgivning, hvad der kan betragtes som et lovligt Øiemed, og