Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/289

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

mindelige Love til Anvendelse, har den med Hensyn til de anerkjendte at udnævne eller konfirmere Udnævnelser af deres Geistlige, s. ovenfor § 142, Skr. 28. Sept. 1850, 5. Marts 1851, Resol. 1. Juli s. A., hvilken Udnævnelse eller Stadfæstelse atter maa kunne tilbagekaldes i Tilfælde af Misbrug. Derhos maae de tidligere bestaaende Forbud mod Brugen af Exkommunikation uden Kongens Samtykke, s. Priv. 15. Mai 1747 § 13, Adn. 29. Marts 1814 § 8, og mod uden Regeringens Samtykke at bekjendtgiøre kirkelige Anordninger, s. Resol. 9. Juni 1841, uden Tvivl endnu ansees for gjældende, ligesom Regeringen endelig fører et vist Tilsyn med Bestyrelsen at de paagiældende Samfunds Formue, s. med Hensyn til Jøderne Regl. 29. Marts 1814 § 7, Reskr. 22. Mai 1816, Kskr. 12. Apr., 13. Juli 1817, med Hensyn til Katholikerne Kskr. 15. Jan. 1825, 2. Juni 1832, med Hensyn til de Reformerte Kskr. 8. Juni 1824.

Ved Anvendelsen af de ovennævnte Regler maa i Øvrigt erindres det ovenfor under A Bemærkede om Bestemmelsen af Begrebet »anerkjendt Trossamfund«; det der opstillede videre Begreb vil imidlertid vistnok kun faae Betydning med Hensyn til Anvendelsen af den i Grl. § 77 givne Regel.


Andet Kapitel. Om Statens Forhold til de enkelte Trosbekjendere.

§ 148. Om de borgerlige og politiske Rettigheders og Pligters Uafhængighed af Trosbekjendelsen.

Efter Grl. § 79, s. Grl. 1849 § 84, kan Ingen paa Grund af sin Trosbekjendelse berøves Adgang til den fulde Nydelse af borgerlige og politiske Rettigheder eller unddrage sig Opfyldelsen af nogen almindelig Borgerpligt[1]). Ifølge denne Paragraph er altsaa Trosbekjendelsen erklæret for et irrelevant Faktum i borgerlig og politisk Henseende.

  1. Om Adgang til Stiftelser, s. Oppermann: Om Stiftelser S.125.