286
Religionsbekjendelse, men i andre Omstændigheder, thi Udelukkelsen skeer dog i saa Fald paa Grund af deres Trosbekjendelse.
Efter det Anførte synes det at burde antages, at Forbudet mod fremmede J eders 'Adgang til Riget, s. 3. 20. 1, Adn. 29. Marts 1814 § 1, jfr. § 19, var bortfaldet ved Grl. 1849 § 84, jfr. Grl. 1866 § 79. Vistnok maatte disse Bestemmelser overveiende antages for byggede paa politiske Grunde, saasom Frygt for ulovlig Handel, Bedrageri og andre Misligheder, s. 3. 20.1, smh. med 3. 20. 3 og Fdn. 22. Okt. 1701 II Post 4. Kap. 5 3, samt Bestemmelsens Plads i Lovens 3die Bog umiddelbart efter 3. 19, jfr. ogsaa D. T. 1850 S. 124; men da de Paagiældende dog udelukkedes som Medlemmer af det jødiske Religionssamfund, maatte Forbudet uden Tvivl antages for bortfaldet allerede ved Grl. 1849 § 84. Da dette imidlertid ansaaes for tvivlsomt., blev det paagiældende Forbud særlig hævet ved Lov 5. Apr. 1850, hvis Udtryk lode det aniort, om det allerede var hævet ved Grundloven eller først nu ophævedes, s. Larsens saml. Skr. I 3. 174—75. Tvivlsommere stillede Sagen sig med Hensyn til 6. 1. 3, hvorefter Munke, Jesuiter og deslige papistiske geistlige Personer under deres Livs Fortabelse ikke maatte lade sig finde eller opholde sig i Kongens Riger og Lande. Forbudet mod, at katholske Geistlige fandtes her i Riget, maatte ganske vist bortfalde ved Grl. 1849 § 81, jfr. Grl. 1866 § 76, da det var en ligefrem Konsekvents af Katholikernes Ret til Gudsdyrkelse, at de ogsaa maatte være berettigede til at have deres Præster og andre Geistlige. Derimod syntes Forbudet mod, at Munke og J esuitsr opholdt sig her i Riget, ikke ligefrem at kunne bortfalde ved Grl. 1849. Ved Grl. § 81 kunde Forbudet neppe bortfalde, da Munke og Jesuiter ikke udgjorde noget særeget Religionssamfund, og da den Ret, som den nævnte Paragraph tillægger Borgerne til at forene sig i Samfund for at dyrke Gud paa den Maade, der stemmer med deres Overbevisning, er begrændset ved
