Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/295

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

287

Sædeligheden og de til den offentlige Ordens Opretholdelse givne Love, s. ovenfor § 146 Nr. 1, jfr. dog Scheels Personret S. 265 og Straffelovens Motiver S. 184, og ei heller syntes 6. 1. 3 at kunne bortfalde ved Grl. 1849 § 84, da de paagjældende Personer, der, som nys bemærket, ikke dannede et særligt Religionssamfund, ikke væsentlig vare udelukkede paa Grund af deres Trosbekjendelse, men af politiske Grunde, navnlig deres Underordnelsesforhold til Paven og for Jesuiternes Vedkommende deres statsfarlige Principer, s. Fdn. 19. Sept. 1866 § 11, Skr. 5. Marts 1851 Anm.[1]). I Øvrigt er Lovens 6. 1. 3 nu udtrykkelig hævet ved Straffelovens § 308.

Med de anførte Begrændsninger vil efter Grl. § 79 Enhver uden Hensyn til sin Trosbekiendelse have Adgang til de samme borgerlige og politiske Rettigheder, som Folkekirkens Medlemmer og i samme Omfang, som disse, jfr. Udtrykket »den fulde Nydelse«. Han kan derfor nedsætte sig, hvor han vil, drive borgerlig Næring, erhverve faste Eiendomme, indgaae Kontrakter, indlade sig i Ægteskab[2]), beklæde Embeder, vælge og vælges til politiske og kommunale Repræsentationer, Alt under Forudsætning af, at han Opfylder de i Øvrigt i Lovene foreskrevne Betingelser for Opnaaelsen af slige Rettigheder.

  1. At et Forslag om udtrykkelig Udelukkelse af Jesuiter og Munkeordener blev forkastet paa den grundlovgivende Rigsforsamling, s. Rigsdagstidende 1848—49 Sp. 3095, er naturligvls ikke afgjørende med Hensyn til Spørgsmaalets Besvarelse.
  2. Naar Bkg. 7. Jan. 1850 udtaler, at der ikke skal udkræves nogen kongelig Bevilling til at sammenvie Personer af den mosaiske Tro med Medlemmer af Folkekirken, var dette, som i Bekjendtgjørelsen selv udtalt, en ligefrem Følge af Grundlovens Bestemmelser. Paa den anden Side maatte det ansees for stridende mod Grl. 1849 § 84, naar den nævnte Bekjendtgjørelse fordrede, at de Paagjældende skulde forpligte sig til, at de Bern, som maatte avles i Ægtesksbet, skulde opdrages i den evangelisk-lutherske Religion, s. Folkethingstidende Session Sp. 925 ff. og Larsens saml. Skr. I 3. 175, jfr. nu Lov 13. Apr. 1851.