Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/298

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

290

Menigheden ikke kunde fordres som en Ret. I disse Tilfælde har derfor Lov 13. Apr. 1851 § 1, jfr. §§ 3—7, indrømmet Ret til en borgerlig Vielse, der kun er knyttet til borgerlige Betingelser, og som har fuld borgerlig Gyldighed. Denne Ret kommer efter Udtrykkene i Lov 13. Apr. 1851 § 1 og Grundsætningen i Grl. 1849 § 84, jfr. Grl. 1866 § 79 ikke blot dem tilgode, der beving høre til et ikke anerkjendt Samfund, men overhovedet Enhver, der ikke hører til Folkekirken eller et anerkjendt Samfund, i hvilken Henseende en simpel Erklæring ansees for tilstrækkelig, s. Lov 1851 § 12, Skr. 24. Mai 1851, 30. Nov. 1857, 23. Sept. 1859.

Med Hensyn til Personer, der hørte til forskjellige anerkjendte Samfund, vare Vanskelighederne vel mindre, idet en borgerlig gyldig Vielse i saadanne Tilfælde kunde foretages af den kompetente Geistlige, Brudens Sognepræst, men desuagtet kunde der stille sig Hindringer i Veien, idet vedkommende Præst jevnlig betingede Vielsens Foretagelse af, at Ægtefællerne paatoge sig visse Forpligtelser, navnlig med Hensyn til Børnenes religieuse Opdragelse, som kunde være besværende for deres Samvittighed. Tidligere afgjorde Staten, forsaavidt der ikke var Tale om Ægteskab mellem Lutheranere og Reformerte, i hvilket Tilfælde Bestemmelsen overlodes Forældrene, s. Reskr. 7. Sept. 1736, Bevilling 31. Jan. 1772, smh. med Priv. 1747 § 14, Spørgsmaalet paa den Maade, at Vielsen, naar blot den ene Part var luthersk, skulde forrettes af den lutherske Præst, og samtlige Børn opdrages i den lutherske Religion, s. Rosenvinges Kirkeret §§ 26, 27, 29; men disse særegne Garantier maatte uden Tvivl allerede være bortfaldne ved Grl. 1849 §§ 81 og 84, s. dog Bkg. 7. Jan. 1850, og kunde i alt Fald ikke vedblivende opretholdes. Der kunde derfor befrygtes Vanskeligheder ikke blot fra de fremmede, anerkiendte Trossamfunds Side, men ogsaa fra Folkekirkens, som nu savner den tidligere af Staten givne Garanti. Disse Vanskeligheder har Staten søgt at fjerne dels ved at lette Adgangen til kirkelig Vielse, idet denne skal kunne forrettes