299
ældrene definitivt ere udvandrede, s. Scheels Personret S. 12—13. Ogsaa denne Indfødsret er ubetinget og fortabes ikke derved, at Barnet maaske aldrig kommer hertil, eller i alt Fald ikke forbliver her, s. Fdn. § 1, smh. med § 9.
3. De, som fødes i Monarkiet af Forældre uden Indfødsret, naar de her i Staten forblive, s. Fdn. § 9. Det er Børnenes Forbliven, som det i saa Henseende kommer an paa, hvorimod det er ligegyldigt, om Forældrene forblive her eller ikke. Ei heller kan det komme de her fødte Børn til Skade, at de ere avlede før Forældrenes Indvandring.
At Børnene forblive her i Staten, er i Almindelighed[1]) en Forudsætning for, at de kunne udøve de til Indfødsretten knyttede Rettigheder, og man kan derfor spørge, om der ved den angivne Tilføielse til Fdn. § 9 blot skal betegnes den nævnte Forudsætning for Indfødsrettens Udøvelse, eller om Børnenes Forbliven her er en Betingelse for Indfødsrettens Tilværelse. For den førstnævnte Anskuelse kan anføres, at Fdn. § 1. 1. M., smh. med 2. M., kun fordrer Fødsel i Monarkiet uden Hensyn til, om Forældrene have Indfødsret eller ikke, s. ogsaa Fdn. § 2, og at Pl. 15. Febr. 1776 og Regl. 22. April 1829 § 5 i Forhold, hvor Indfødsret er nødvendig, kun fordrer Bevis for, at Vedkommende er født i Monarkiet. Da den omspurgte Sætning imidlertid efter Ordføiningen maa opfattes som en Betingelse, og da Bestemmelsen i Fdn. § 9 efter den førstnævnte Fortolkning vilde blive overflødig, synes man at være berettiget til at at antage en indskrænkende Fortolkning af Fdn. § 1. 1. M., saaledes at de af Fremmede her i Landet fødte Børn kun erhverve Indfødsret under Betingelse af, at de forblive her i Staten. Modsætningen mellem Fdn. § 1. 1. og 2. M. forklares derved, at de her fødte Børn af ikke indfødte
Forældre dog ikke ubetinget ere udelukkede fra Indfødsret, og
- ↑ Ubetinget gjælder dette dog ikke, saasom med Hensyn til Udnævnelse som dansk Gesandt l Udlandet, med Hensyn til Indskrivning Klostre osv.
