23
Kommunens Samtykke til Valgrettens Udøvelse selvfølgelig ingen Betydning, naar den dog ikke vil eftergive sin Fordring,
4. Endelig udelukkes ifølge Grl. § 30c den, som er ude af Raadigheden over sit Bo, fra Valgret. Efter Fdn. 15. Mai 1834 § 3 Nr. 3 kunde Ingen udøve Valgret, der var sat under Værgemaal[1]), eller hvis Bo var taget under Opbuds- eller Fallitbehandling, eller som i Øvrigt var underkastet nogen Retsforfølgning, der efter Lovene betog ham Raadigheden over alt hans Gods, hvorved sigtedes til de i 5. 3. 18, Pl. Jan. 1788 og Fdn. 27. Nov. 1839 m. fl. omhandlede Retsforfølgninger, forsaavidt disse ikke indskrænkede sig til en begrændset Del af Formuen. Om Udelukkelse paa Grund af Opbudsbehandling bliver der efter Fallitlov § 5 indskrænker sig til at bestemme, at Valgret ikke kan udøves af den, der er under Værgemaal, eller hvis Bo er under Fallitbehandling. Det er nu uden Tvivl Valglovens Mening, at kun de i § 5 nævnte Personer skulle være udelukkede fra Valgret paa Grund af manglende Raadighed over deres Bo, og at følgelig de i 5. 3. 18 og dertil sig sluttende, senere Love omhandlende Retsforfølgninger ikke skulle have nogen Indflydelse paa den Paagjældendes Valgret, s. Valglovens § 7, 10, s. ogsaa Rigsdagstidende 1848-49. 3407 Denne Fortolkning bestyrkes ogsaa derved, at Grl. 1849 § 40, jfr. § 35c, som Udelukkelsesgrund fra Valgbarhed til Landsthinget kun nævnede den Omstændighed, at den Paagjældendes Bo var under Opbuds- eller Fallitbehandling, samt derved, at Valglov 7. Juli 1848 § 7c, der maatte betragtes som Kilde til Grl. og Valgloven 1849, kun nævnede det at være sat under Værgemaal samt at være under Opbuds- eller Fallitbehandling som Grund til at udelukke Vedkom-
- ↑ Forsaavidt der tillige tales om den, der er sat under Kuratel, er dette kun en uheldig Reminiscents fra den i Slesvig og Holsten gjældende Retsforfatning.
