Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/311

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

303

givning og ved Naturalisation, idet Indfødsretten i første Tilfælde kommer til at beroe paa Mandens eller Faderens, i sidste Tilfælde paa Kvindens eget Retsforhold, s. Kabinetsordre 18. Marts 1776 § 2, hvilket aabenbart maa have Formodningen imod sig; ligesom derhos den omspurgte Regel synes at stride mod den almindelige Grundsætning i Fdn. 1776 og navnlig mod Udtalelserne i dens Præmisser, saaledes ere ogsaa Reglerne om Indfødsrettens Erhvervelse og Fortabelse saa forskjellige fra de tilsvarende Regler om det undersaatlige Forhold, at man ikke fra dette kan drage nogen bindende Analogi. Det gaaer endelig ikke an at følge en Middelvei ved at antage, at den indfødte Kvinde bevarer sin Indfødsret uanseet sit Ægteskab med en Udlænding, men at den udenlandske Kvinde i Overensstemmelse med den ovenanførte Regel, at Hustruens personlige Retsstilling retter sig efter Mandens, ved Ægteskab med en Dansk erhverver Indfødsret, thi Reglen i Fdn. § 8 er aabenbart udtømmende, jfr. Udtrykkene »forbeholdne ene og alene for« osv.

De ovenfor fremstillede Regler komme ikke blot til Anvendelse, hvor der er Spørgsmaal om Adgang til Stifter og Klostre, men ogsaa i andre Forhold, i hvilke det for en Kvinde har Betydning at have Indfødsret, saasom med Hensyn til Ansættelse ved Hoffet, s. Fdn. § 8, med Hensyn til Adgang til Næringsdrift, s. Næringslov 29. Dec. 1857 § 7, jfr. § 2 Nr. 4, med Hensyn til Adgang til Embeder og offentlige Bestillinger osv.

5. Forsaavidt efter det Ovenanførte et Barns Indfødsret kan beroe paa, om Forældrene have Indfødsret, maa der ifølge Lovgivningens almindelige Grundsætninger ved ægte Børn tages Hensyn til Faderens, ved uægte til Moderens Retsstilling, s. Skr. 8. Marts 1849, 6. Nov. 1851, 7. Jan. 1852.

6. Forsaavidt det i Reglen er en Betingelse for Indfødsrets Erhvervelse i Henhold til Lovgivningens almindelige Regler, at Personen er født i Monarkiet, maa det uden Tvivl