306
heller ikke at kunne negtes en Slesviger eller Holstener at indskrive sin før den 16. Nov. 1864 fødte Datter i et dansk Kloster. Naar der i Indfødsrettens Præmisser tales om Landets Børn i Modsætning til Fremmede, menes herved de Personer, der i Overensstemmelse med Forordningens Regler have Indfødsret i Landet, og ligeledes synes Udtrykkene i Fdn. § 8 »Fruer og Jomfruer af Landets Indfødte« kun at kunne forstaaes om Fruer og Jomfruer, der have Indfødsret i Landet. Vel maa der ved »Landet« tænkes paa det nuværende Rige; men efter Kundgj. 1864 Art. 19 skulle netop de før den 16. Nov. 1864 i Hertugdømmerne fødte Personer bevare deres Indfødsret i Danmark, s. dog Scheel: Privatrettens almindelige Del 2. D. S. 289—91.
7. Hvad Omfanget angaaer, strækker den ved Fødsel erhvervede Indfødsret sig over hele Riget, og ifølge Kundgj. 16. Nov. 1864 Art. 19 skulle de Personer, der før den 16. Nov. 1864 havde Indfødsret, ogsaa bevare den i Hertugdømmerne, s. dog det ovenfor Nr. 6 med Hensyn til Lauenborg Bemærkede.
§ 153. Fortsættelse.
B. Om Indfødsrettens Stiftelse ved Naturalisation.
Ifølge Fdn. 1776 §§ 6, 7 kunde Indfødsret ogsaa erhverves ved en kongelig Naturalisationsbevilling. Om de Betingelser, under hvilke en saadan kunde ventes meddelt, indeholdtes nærmere Forskrifter i Fdn. §§ 3—5, hvis Bestemmelser bleve udvidede og modificerede ved forskjellige senere Forskriften s. Fdn. 17. Nov. 1786 § 8, Resol. 9. Dec. 1820, 24. April 1827 , Kskr. 14. Okt. 1828, Pl. 1. Aug. 1785, Regi. 2. Marts 1804 § 22, 1. Juni 1808 § 74, Resol. 31. Aug. 1804. Ved Siden heraf havde Kongen ved Fdn. § 10 forbeholdt sig, naar et ganske særdeles vigtigt Tilfælde indtraf, at kunne meddele Indfødsret udenfor de sædvanlige Regler. Naturalisationsbrevene, der altid skulde udfærdiges gjennem Monarkiets Hovedkollegium, det danske Kancelli, s. Fdn. 1776
