312
foderet, s. Fdn. 1776 § 8. Herved kan dog uden Tvivl kun være sigtet til saadanne Stiftelser, der ere bestemte for Adelige eller Privilegerede, jfr. Udtrykket »Fruer«[1]) og Resol. for Slesvig og Holsten 9. Mai 1788.
4. Forskjellige Begunstigelser for Studerende ere betingede af Indfødsret, s. Bkg. 20. Dec. 1833 § 4, Regl. 11. Febr. 1848 § 3 Nr. 1, Bkg. 28. Juli 1857 §§ 29, 31, Lov om Veterinair og Landbohøiskolen 8. Marts 1856 § 3.
5. Til at vinde Borgerskab eller Næringsbevis udfordres i Reglen, at Vedkommende enten har Indfødsret eller i 5 Aar har opholdt sig og ernæret sig ærlig her i Riget, s. Næringslov 29. Dec. 1857 § 2 Nr. 4, s. ogsaa Lov om danske Skibes Registrering 13. Marts 1867 § 1. De Fortrin, der ved den tidligere Lovgivning vare tillagte Indfødte med Hensyn til Næringsdrift, ere derimod dels ligefrem ophævede, s. Lov 1857 § 100, dels have de tabt deres væsentligste Betydning, s. Lov 1857 § 25. Omvendt ere de Fortrin med Hensyn til Næringsdrift, der tidligere tilkom Fremmede, ophævede ved Lov 1857 § 99.
6. Som andre Begunstigelser for Personer, der have Indfødsret, kunne nævnes Regl. 22. April 1829 § 5, 27. Marts 1831 § 43 og Pl. 28. Jan. 1840, jfr. Lov om Koncession paa en Jernbane 9. Febr. 1866 § 1 Nr. 17.
7. Som en særegen Forpligtelse kan mærkes, at Værnepligten paahviler alle Mandspersoner i Kongeriget, der have dansk Indfødsret, medens denne Forpligtelse for Udlændinge er betinget af fast Hjem i Riget og selv under denne Forudsætning kan bortfalde ved særegne Konventioner eller ved undersaatligt Forhold til fremmede Stater, s. Værnepligtslov 2. Marts 1861, jfr. dog Lovens § 2 og D. T. 1868. 296.
B. Særegne Retsvirkninger af den til Fødselen knyttede Indfødsret.
Ved Naturalisationen Opnaaer Udlændingen Indfødsret, s. Grl. § 51, og skal agtes og ansees lige med Indfødte, s.
- ↑ Se Oppermann: om Stiftelser S. 126.
