313
Fdn. 1776 §§ 2—7. Skjøndt han altsaa maa antages lige med de virkelig Indfødte at have Adgang til alle de Rettigheder, der ere betingede af Indfødsret, jfr. ovenfor Litra A, ligger der dog allerede i de anførte Udtryk, at han ikke er Indfødt, og at han ikke ubetinget ophører at være Udlænding. Fdn. 1776 omtaler Indfødsretten kun som Betingelse for Adgang til Embeder og Tjenester, s. Fdn. Inskription og § 1, og til Stifter og Klostre, s. Fdn. § 8, og dens § 7 omtaler Naturalisationsbrevet kun som en Betingelse for, at den Fremmede lige med lndfødte kan haabe sig Veien banet til Embeder. Det er ogsaa ganske naturligt, at Staten kan ville tilstaae en dertil kvalificeret Fremmed Nydelsen af de særegne Rettigheder, som positivt ere knyttede til Indfødsret, uden derfor i alle Henseender at ville stille ham lige med den, der ved selve Fødselen er knyttet til Landet. Det maa derfor antages, at Ordet Indfødsret i Grl. § 51 er brugt i den snevrere og sædvanlige Betydning som Indbegrebet af de bestemte Rettigheder, der i Lovgivningen ere knyttede til den nævnte Kvalifikation, s. Skr. 11. Marts 1852 og ovenfor § 151, og at den naturaliserede Udlænding fremdeles maa være undergivet de særegne Regler, som Lovgivningen indeholder om Udlændinge eller Fremmede, forsaavidt ikke vedkommende Bestemmelses Indhold viser, at Ordet er taget i en anden Betydning, 8. Pl. 30. Nov. 1821.
1. Forsaavidt Lovene negte visse Personer Adgang til Riget, s. nedenfor, ere disse Regler i Almindelighed uanvendelige paa danske Undersaatter, ligegyldig om de have Indfødsret eller ikke, og om denne Indfødsret i første Fald beroer paa Fødsel eller Naturalisation, s. dog tidligere 6. 1. 3. Forsaavidt imidlertid den fremmede Undersaat, der falder ind under hine Love, har Indfødsret ifølge Fødselen, vil hans Modtagelse heri Reglen ikke blive negtet, saasom naar han udvises af den fremmede Stat paa Grund af Forbrydelser, eller fordi han ikke kan forsørge sig selv, s. Kskr. 18. April 1835, 29. Nov. 1836, 23. Marts 1839, jfr. Mskr.
