314
15. Marts 1850, 9. Jan. 1851. Derimod gjælder dette ikke om den naturaliserede Udlænding.
2. Medens Landsforvisningsstraffen, der var anvendelig paa alle Personer, som kunde drages for de kongerigske Domstole, er bortfalden ved Straffelov 1866, kan Udvisning af Riget som Politiforanstaltning endnu finde Sted, s. Fdn. 30. Marts 1827 § 9, jfr. Straffelov § 309. En saadan Udvisning kan ikke finde Sted ligeoverfor den, hvis Indfødsret hviler paa Fødselen[1]), hvorimod den efter Omstændighederne vil kunne anvendes mod den naturaliserede Udlænding. Dette gjælder navnlig i følgende Tilfælde:
a. Naar en Udlænding, der bliver trængende til Fattigunderstøttelse, ikke ved Ophold i noget enkelt Fattigdistrikt i den lovbestemte Tid har erhvervet Forsørgelsesret, bliver han at udføre af Riget, s. Pl. 14. Dec. 1810 §§ 2, 3, Fdn. 24. Jan. 1844 § 10.
b. Naar en Udlænding, der ikke i de 5 sidste Aar har havt stadigt Ophold i den danske Stat, har gjort sig skyldig til Strafarbeide, bliver han tillige at dømme til efter udstaaet Straffetid at bringes ud af Riget. Det Samme skal efter Omstændighederne og navnlig efter Beskaffenheden af den begaaede Forbrydelse kunne finde Sted, naar den Paagjældende findes at have gjort sig skyldig til Straf af Fængsel paa Vand og Brød, og han tidligere i eller udenfor Kongeriget er straffet for Forbrydelser, s. Straffelovens § 16, jfr. den ældre i flere Henseender afvigende Regel i Pl. 19. April 1805.
c. Med Hensyn til Udlevering til fremmede Stater paa Grund af begaaede Forbrydelser gjøres derimod i Almindelighed ingen Forskjel paa dem, der have Indfødsret ifølge Fødselen, og dem, hvis Indfødsret blot hviler paa en Naturalisation, s. Traktat 10. Dec. 1809 Separatartikl. § 2, Kundgj. 16. April 1851 Art. 1, 20. Febr. 1852 Art. 1, 22. Dec. 1866 Art. 2.
- ↑ S. derimod tidligere 6.1.1, Fdn. 30. Marts 1827 § 10.
