318
der have Indfødsret, og dem, der ikke ere i Besiddelse heraf, idet dels de naturaliserede Udlændinge, forsaavidt de overhovedet staae i egentligt Statsborgerforhold til den danske Stat, maae betragtes som optagne Statsborgere, dels den, der ifølge Fødselen har Indfødsret, maa betragtes som optagen Statsborger, naar han efter at have været Borger i en fremmed Stat, atter tager Domicil her, skjøndt hans Indfødsret vil bevirke, at han indtager en eiendommelig Stilling, jfr. ovenfor § 154.
De Personer, der ifølge Folkerettens Regler have Exterritorialitetsret, kunne i intet Tilfælde betragtes som Statsborgere eller Undersaatter.
Udtrykkene »Fremmede« og »Udlændinge« benyttes undertiden i Modsætning til danske Statsborgere og Undersaatter om dem, der ikke have fast Hjem i Riget, s. 1. 2. 23, 3. 2. 2, Pl. 30. Nov. 1821; men i Almindelighed indbefattes dog under de nævnte Udtryk Alle, der ikke ere indfødte Undersaatter, selv om de ere faste Undersaatter, og selv om de ved Naturalisation have faaet Indfødsret, s. Fdn. 1776 §§ 3, 4, 6, 7, 9, Fdn. 30. Marts 1827 § 9, Straffelov § 16, Grl. § 51.
§ 157. Det statsborgerlige Forholds Stiftelse.
Det statsborgerlige Forhold stiftes:
1. Ved Fødsel. Der kan i denne Henseende uden Tvivl ikke udelukkende sees paa det faktiske Fødested, men maa tages Hensyn til det Sted, hvor Forældrene paa Fødselstiden havde fast Hjem, s. Fdn. 24. Jan. 1844 §§ 2, 3, saa at paa den ene Side det af her bosatte Forældre under et midlertidigt Ophold i Udlandet fødte Barn maa ansees som dansk Statsborger, s. Indfødsretten 1776 § 1. 2. M., paa den anden Side det her i Landet under Forældrenes midlertidige
Ophold fødte Barn bliver at betragte som fremmed Statsborger[1]).
- ↑ Naar et modsat Resultat ovenfor § 152 Nr. 3 er antaget med Hensyn til Indfødsret, har dette sin Grund i de positive Bestemmelser i Fdn. 1776.
