Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/327

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

319

Forsaavidt imidlertid Forældrenes midlertidige Ophpld gaaer over til at blive fast, synes Barnet, indtil det opnaaer personlig Myndighed, at maatte følge deres Retsforhold, s. Fdn. 24. Jan. 1844 § 9. Forældrenes Egenskab som Indfødte eller Ikke-Indfødte kan neppe komme i Betragtning.

2. Ved Indvandring, hvorved forstaaes den Handling, at en Fremmed kommer ind og bosætter sig her i Riget. Adgangen hertil staaer i Almindelighed aaben for enhver Fremmed, og en Tilladelse fra Regeringen eller den Kommune, hvor Udlændingen vil nedsætte sig, er ikke nødvendig, s. Skr. 31. Jan., 2. Mai 1851, 31. Juli 1861, Bkg. 12. Aug. 1865 Art. 4, s. derimod med Hensyn til Danskes Adgang til at bosætte sig i Slesvig eller Holsten Bkg. 12. Aug. 1865 Art. 2, 3, jfr. Kundgj. 16. Nov. 1864 Art. 19. Dog ere visse Personer, der ansees for farlige eller besværlige for Staten, enten ubetinget udelukkede fra Adgang til Riget, eller denne Adgang er betinget af Tilveiebringelsen af en særegen Legitimation eller af Tilladelse fra de danske administrative Autoriteten Dette gælder saaledes om:

a. Tatere, s. 3. 20. 3, jfr. 3. 11. 8, som viser, at Bestemmelsen ikke er indskrænket til de Tatere, som bevislig omløbe og besvige Folk. Skjøndt Fdn. 22. Okt. 1701 Post 2 Kap. 4 § 3 henviser til Loven og Forordningerne om Jøder, Tatere og andre ukristne Personer, kan 3. 20. 3, der aabenbart ikke væsentlig er motiveret ved religieuse, men ved Politihensyn, ikke antages for ophævet ved Grl. 1849 § 84, Grl. 1866 § 79.

b. Betlere, s. 3. 11. 7, Fdn. 18. Dec. 1715, 18. Marts 1778 §§ 1, 3, Plan 1. Juli 1799 § 158, jfr. Regl. 5. Juli 1803 for Kjøbstæderne § 49, for Landet § 66, mfl.

Derimod ere de tidligere Forbud mod, at Jøder, Munke, Jesuiter og deslige papistiske geistlige Personer indkom i Riget, s. 3. 20: 1, 6. 1. 3, hævede ved Lov 5. April 1850 og Straffelov § 308, jfr. Grl. 1849 § 84.

De under a og b nævnte Personer ere ubetinget udelukkede fra Adgang til Riget. Derimod kunne føl-