324
Vedkommende desuagtet vedbliver at beholde sit faste Hjem her i Landet.
3. Naar en dansk Undersaat erhverver Exterritorialitetsret.
4. Naar en dansk Kvinde ægter en fremmed Undersaat, uden at denne selv træder i undersaatligt Forhold til den danske Stat, s. Kskr. 14. Okt. 1845, Mskr. 8. Marts 1849.
Efter den tidligere Lovgivning hævedes det statsborgerlige Forhold ogsaa ved Landsforvisning, naar denne var idømt paa Livstid[1]); men herom bliver der ikke længere Spørgsmaal, efterat Landsforvisningsstraffen er hævet ved Straffeloven.
At en dansk Undersaat i en enkelt Henseende træder i undersaatligt Forhold til en fremmed Stat, f. Ex. bliver fremmed Konsul, ophæver ikke hans almindelige Egenskab som dansk Undersaat.
Forskellig fra Statsborgerforholdets Opløsning er den Forbrydelse eller Suspension af visse dertil knyttede Rettigheder, som i forskjellige Tilfælde kan indtræde, saasom af den Paagjældendæ Valgret eller Valgbarhed, s. Grl. §§ 30, 31, 35, 38, Kommunallove 31. Marts 1860 §§ 3, 4, 23. Dec. 1865 551, 2, 6. Juli 1867 §§ 3,35, hans Ret til at drive Næring, s. Næringsloven 29. Dec. 1857 §§ 2, 11, hans Ret til at tjene i Hæren eller Søværnet, s. Værnepligtslov 2. Marts 1861 § 5, hans Adgang til Embeder og offentlige Bestillinger, osv. Det vil let sees, at disse Forhold ikke hæve Statsborgerforholdet som saadant, og at der følgelig ikke behøves nogen Fornyelse af dette for at kunne udøve den fortabte eller suspenderede Rettighed, naar Hindringen for dennes Udøvelse bortfalder, s. f. Ex. Lov 3. April 1868.
Det blot midlertige Undersaatsforhold hæves, naar den Paagjældende atter forlader Riget.
- ↑ Saafremt den var idømt paa Tid, maatte det beroe paa den Landsforviste selv, om han vilde vedligeholde sit Domicil her i Riget og derved bevare det undersaatlige Forhold, eller om han vilde hæve det efter Reglerne om Udvandring.
