325
§ 159. Om de til det statsborgerlige Forhold knyttede Rettigheder.
Som saadanne kunne nævnes:
1. Ret til at forblive i sit Forhold som Statsborger.
2. Ret til Beskyttelse mod vilkaarlig Indgriben, fra Statens Side i Individets Rettigheder, s. Grl. 6te og 7de Afsnit samt §§ 80—82, jfr. § 83.
3. Ret til i visse Tilfælde at modtage positiv Understøttelse af det Offentlige, s. Grl. §§ 84, 85.
4. Ret til positivt at indvirke paa de offentlige Forhold, s. Grl. 4de Afsnit og §§ 86—89, jfr. § 91.
Samtlige disse Rettigheder pleie at benævnes som statsborgerlige Rettigheder og Friheder, men ubetinget kan dette dog kun siges om de under Nr. 1 anførte, der tilkomme Statsborgerne som saadanne og kun disse. Af de andre ere nogle knyttede til Indfødsret og tilkomme altsaa ikke enhver Statsborger som saadan, s. f. Ex. Grl. §§ 30, 31, 35, 38; nogle forudsætte andre særegne Betingelser, s. Grl. § 84, og atter andre tilkomme Enhver, selv den Fremmede. Saaledes have Fremmede samme Adgang til Domstolene, som de egentlige Statsborgere, Bestemmelserne om Religionsfriheden, s. Grl. §§ 76, 79, jfr. § 77, samt om Personens, Boligens og Eiendommens Ukrænkelighed, s. Grl. §§ 80—82, maae ligeledes antages at komme ogsaa Fremmede tilgode, og selv de under Nr. 4 omhandlede Rettigheder af mere politisk Karakter kunne ingenlunde ubetinget antages for indskrænkede til de egentlige Statsborgere, s. Grl, §§ 86, 87, 88, i hvilken Henseende Udtrykket »Borgerne« i de to sidstnævnte Paragrapher ingenlunde kan være afgørende. Det maa derfor i ethvert Tilfælde afgjøres ved en Undersøgelse af den paagjældende Grundlovsbestemmelses eget Indhold og Karakter og den øvrige Lovgivning, om den paagjældende Rettighed kan antages at være betinget af egentlig Statsborgerret eller ikke. Naar man desuagtet pleier at betegne de omhandlede Rettigheder som statsborgerlige, finder dette sin Forklaring
