332
Lovbud paalægges alle eller visse Arter af faste Eiendomme. Disse medføre ikke nogen Eiendomsindskrænkning i egentlig Forstand, og deres Paalæggelse kan derfor neppe af Grundloven være betragtet som en Krænkelse af Eiendomsretten. Derimod kan Grl. § 82 uden Tvivl ikke anvendes paa tinglige Rettigheder over en fremmed Ting, da disse baade i sig selv ere aldeles forskjellige fra Eiendomsretten og i Lovsproget pleie at modsættes denne, s. Fdn. 28. Marts 1845 § 9, smh. med § 11. Retten til at oppebære Tiende er vel i og for sig væsentlig forskjellig fra Eiendomsret, men da Tiende dog hyppig i Lovsproget betegnes som Eiendom, s. Amtstuefdn. 8. Juli 1840 § 2, Fdn. 28. Marts 1845 §§ 4, 9, Lov om Kirkesyn 19. Febr. 1861 §§ 2—3, mfl., og derhos i forskjellige Retninger, saasom med Hensyn til Beskatning og Bankheftelse, behandles efter lignende Regler, som faste Eiendomme, taler Endel for at ansee Grl. § 82 for anvendelig paa Tiende. Reelle Privilegier med Hensyn til Næringsdrift kunne uden Tvivl, selv om de hvile paa en særegen, privatretlig Adkomst og saaledes afgive en virkelig erhvervet Ret[1]), ikke betragtes som nogen Eiendom. Skalde derfor Grl. § 82 ansees for anvendelig paa slige Privilegier, maatte dette nærmest støttes paa, at Privilegiet burde betragtes som et uadskilleligt Tilbehør til og en Del af selve den faste Eiendom, saa at Eiendomsretten over denne maatte siges at blive krænket ved Privilegiets Borttagelse, men denne Betragtning synes dog ikke at kunne fastholdes. Et Andet er, at Lovgivningsmagten i slige Tilfælde i Almindelighed vil give Erstatning, s. Lov 15. Apr. 1855, 11. Nov. 1860. Endnu mindre kan der være Tale om at ansee Grl. § 82 for anvendelig paa den en fast Eiendom tilkommende Skattefrihed, selv om denne undtagelsesvis maatte støtte sig paa en mere privatretlig Adkomst, s. Lov
om Hartkornsudjevning 20. Juni 1850 § 3. 2 M., smh. med §§
- ↑ Dette vil kun undtagelsesvis være Tilfældet, s. D. T. 1850. 350, 1862. 117—18, Jur. Ugesk. 1860. 276 ff.
