Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/342

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

334

Domstolenes Stilling med Hensyn til Erstatningsspørgsmaalet vil beroe paa, hvad man antager om Domstolenes Stilling til Lovgivningsmagten overhovedet. Forsaavidt man antager, hvad der uden Tvivl har Mest for sig, s. ovenfor § 140, at Domstolene ikke ere berettigede til at afgjøre det Spørgsmaal, om en Lov strider mod Grundloven, ville Domstolene ikke kunne tillægge den formentlig Forurettede Erstatning, medmindre en saadan maa siges at være hjemlet ved Loven, ligesom de ei heller kunne indlade sig paa at undersøge, om den ved Loven tillagte Erstatning kan betragtes som fuldstændig.

6. Erkjendelse af Principet om Næringsfrihed, s. Grl. § 83, ifølge hvilken alle Indskrænkninger i den frie og lige Adgang til Erhverv, som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle hæves ved Lov, en Grundsætning, hvis nærmere Gjennemførelse naturligvis heroer paa den sædvanlige Lovgivning. Næringslovgivningen er undergaaet en vigtig Reform i frisindet Retning ved Lov 29. Dec. 1857, om hvis Bestemmelser der henvises til Næringsretten, s. Scheels Personret S. 485 ff. Med Hensyn til Næringsdrift ere Fremmede væsentlig indskrænkede, idet Adgangen til at vinde Borgerskab og Næringsbevis ifølge Lov 1857 § 2 Nr. 4 i Reglen er betinget af, at Vedkommende enten har Indfødsret eller i det Mindste i 5 Aar har opholdt sig og ernæret sig ærlig heri Riget, og saadan Adkomst følgelig i de fleste Tilfælde kun vil kunne erhverves af danske Undersaatter. Derimod have Fremmede Adgang til at drive fri Næring, til at tage Tjeneste som Medhjælpere hos Næringsdrivende, s. L. 1857 § 66, samt en vis indskrænket Handelsret, s. Lov 1857 §§ 38, 39, 42, mfl. Hvad Sønæringen angaaer, er Fiskeri under de danske Kyster forbeholdt danske Undersaatter, s. Reskr. 12. Mai 1696, 15. Dec. 1758, Kskr. 15. Okt. 1833; Adgangen til at blive Lods er betinget af Indfødsret, s. Regl. 27. Marts 1831 § 43, og et Skibs Adgang til at føre dansk Flag er betinget af, at dets Eier eller Eiere enten ere blevne danske Statsborgere ved at have vundet fast