Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/343

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

335

Hjem i Danmark eller have dansk Indfødsret og ikke ere bosatte i Udlandet, s. Lov om danske Skibes Registrering 13. Marts 1867 § 1. Derimod ere de tidligere Indskrænkninger med Hensyn til Adgangen til at drive det saakaldte vidtløftige Fiskeri og til at forhyres med danske Skibe hævede ved Lov om Sønæringen 19. Febr. 1861 § 1 og Lov 23. Jan. 1862. Adgangen til indenrigsk Fragtfart med mindre Skibe er vel endnu forbeholdt danske Undersaatter, s. Pl. 1. Sept. 1819; men ved Lov 14. Apr. 1865 er Regeringen bleven bemyndiget til under Forudsætning af Gjensidighed at indrømme fremmede Staters Skibe Adgang til denne Fart.


162. C. Om Borgernes Ret til i visse Til- fælde at erholde positiv Understøttelse af det Offentlige.

1. Ret til Fattigunderstøttelse. Ifølge Grl. § 84 er den, der ikke selv kan ernære sig og Sine, og hvis Forsørgelse ikke paaligger nogen Anden, berettiget til at erholde Hjælp af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom paabyde. Betingelserne for Retten til Fattigunderstøttelse ere altsaa, at den Paagiældende ikke paa lovlig Maade kan forskaffe sig og de Personer, som han er pligtig at forsørge, nødtørftig Underholdning, s. Plan 1 Juli 1799 § 32, Regl. 5. Juli 1803 for Kjøbstæderne § 3, for Landet § 5, og at hans Forsørgelse ikke paahviler nogen Anden, i hvilken Henseende en Forsørgelsespligt navnlig kan være begrundet i visse nære Familieforhold, s. Scheels Personret S. 386—90. Endelig forudsættes i Almindelighed en Begjæring om Hjælp fra den Fattige, skjøndt en saadan ikke er ubetinget nødvendig. At den Paagjældende underkaster sig de ved den almindelige Lovgivning paabudne Forpligtelser, kan vel efter Omstændighederne fremtræde som en Betingelse for Fattigunderstøttelse, forsaavidt denne kan bortfalde, naar den Fattige vægrer sig ved at efterkomme de ham i Medfør af Loven paalagte Forpligtelser, men maa dog nærmest be-