336
tragtes som en Virkning af Understøttelsens Modtagelse[1]). Paa Grund af de fastsatte Betingelsers Beskaffenhed vil den Fattige ikke kunne gjøre sin Ret til Forsørgelse gjældende ved Domstolene. Derhos ere Domstolene positivt udelukkede fra at afgjøre Tvistigheder mellem de forskjellige Kommuner om Forsørgelsespligten, s. Regl. 5. Juli 1803 for Kjøbstæderne § 2, for Landet §§ 3, 4, Fdn. 24. Jan. 1844 § 10, Skr. 8. Juli 1850, hvorimod Spørgsmaal om en Privatmands Forpligtelse til at forsørge en Trængende egne sig til judiciel Afgjørelse.
Naar de ovenanførte Betingelser ere tilstede, haves Ret til Hjælp af det Offentlige, det er af vedkommende Fattigkommune. Modtagelsen af saadan Understøttelse medfører imidlertid væsentlige Indskrænkninger i den Understøttedes Rettigheder, s. Grl. 1849 § 96. Disse Virkninger indtræde dog ikke som Følge af Modtagelsen af den saakaldte frie Fattigunderstøttelse, s. Lov 8. Marts 1856, og ligeledes har Lovgivningen oftere fastsat, at den paa Grund af Dyrtid eller en Forsørgers Indkaldelse under Krigsforhold ydede Understøttelse ikke skal medføre de sædvanlige Følger af oppebaaren Fattigunderstøttelse, s. Lov 27. Nov. 1853, 15. Febr. 1855, 15. Jan. 1856, foreløbig Lov 17. Dec. 1863, Lov 12. Marts 1864.
2. Ret til fri Undervisning i Almueskolen for de Børn, hvis Forældre ikke have Evne til at sørge for deres Oplærelse, s. Grl. § 85. Denne Bestemmelse er ogsaa anvendelig paa Børn af her bosiddende Fremmede, s. Skr. 15. Juli 1863, i D. T. 1864. 534. Til den angivne Ret svarer Forældrenes Forpligtelse til under Tvang at sørge for deres Børns Undervisning enten privat eller ved
at lade dem besøge de offentlige Skoler, s. Adn. 20.
- ↑ I Reglen forudsættes det derhos, at den Fattige ved Fødsel eller femaarigt Ophold har erhvervet Forsørgelsesret i en bestemt Kommune, s. Fdn. 24. Jan. 1844, men efter Omstændighederne kunne dog ogsaa andre Personer blive at forsørge. s. Pl. 28. Dec. 1827.
