340
samme. Da disse Bestemmelser ikke fandtes tilstrækkelige til at værne mod Trykkefrihedens Misbrug, s. Præmisserne til Fdn. 27. Sept. 1799, blev en ny Ordning truffet ved Fdn. 27. Sept. 1799, der senere erholdt adskillige vigtige, for Størstedelen skærpende Tillæg, s. Plakat 18. Okt. 1805, 2. Okt. 1810, 13. Mai 1814, 1. Nov. 1837, 3. Juni 1846. Efter disse Bestemmelser var Pressens Tilstand i Hovedtrækkene følgende.
1. Ingen maatte udøve Bogtrykkerkunsten uden dertil at have erholdt kongeligt Privilegium, og Intet maatte trykkes uden hos de privilegerede Bogtrykkere, s. Fdn. 1799 §§ 15, 16.
2. Anonymitet var forbudt. Paa ethvert trykt Skrift skulde nævnes Forfatteren, Forlæggeren, Bogtrykkeren og Trykkestedet, s. Fdn. 1799 § 16. Ansvaret for Skriftets Indhold paahvilede Forfatteren uden Hensyn til, om han paa Skriftet var navngivet ved sit rette Navn, men i Øvrigt skulde Forlæggeren og Bogtrykkeren begge indestaae for, at den paa Skriftet navngivne Forfatter var den sande, samt at han i Tilfælde af Paatale var og forblev tilstede, saa at han kunde drages til Ansvar for Indholdet, da de i modsat Fald maatte bære Ansvaret i Forfatterens Sted, s. Fdn. 1799 §§ 16, 17.
3. I alle Journaler og periodiske Blade skulde foruden Forlæggeren og Bogtrykkeren tillige Forfatteren af hver Artikel nævnes tilligemed Redakteuren, hvilken sidste skulde staae til Ansvar for Bladets Indhold lige med Forfatteren. I Aviser eller offentlige Tidender skulde ligeledes Redakteuren nævnes og være ansvarlig for Indholdet lige med Udgiveren, s. Fdn. 1799 § 19.
4. Censur fandt i Reglen ikke Sted, s. Fdn. 1799 Præmisserne. Imidlertid kom Enhver, der ved Dom var bleven kjendt skyldig i Overtrædelse af Fdn. 1799, under Censur, saa at han ikke maatte lade noget Skrift trykke, førend Manuskriptet var blevet forevist Stedets Politimester
