342
samme Virkning, som Censur[1]), men adskilte sig dog fra denne deels derved, at det ikke var Haandskriftet, men det trykte Skrift, som var Gjenstand for Gjennemsynet, dels derved, at Spørgsmaalet om Skriftets Lovlighed eller Ulovlighed paa den Paagiældendes Forlangende skulde afgjøres af Domstolene, s. Pl. 3. Juni 1846 § 3.
6. En væsentlig Indskrænkning i Trykkefriheden skete fremdeles ved Pl. 2. Okt. 1810, hvorefter politiske Nyheder og Efterretninger kun maatte meddeles i saadanne Blade, der havde erholdt et særligt, kongeligt Privilegium og som Følge heraf vare underkastede Censur. Denne Bestemmelse blev for de uprivilegerede Blade saa meget haardere, som Udtrykkene politiske Nyheder og Efterretninger bleve tagne i en meget vid Betydning, idet hertil henregnedes ikke blot Meddelelse af simple Fakta, men ogsaa selvstændige Bemærkninger og Raisonnements over fremmede Staters Forfatning eller Forvaltning eller over det gjensidige Forhold mellem dem indbyrdes eller til det danske Monarki, s. Cirk. 16. Apr. 1836, P1. 3. Juni 1846 § 1. Dertil kom, at Kancelliet havde tiltaget sig Afgjørelsen af, om en Meddelelse i et uprivilegeret Blad kunde henregnes til politiske Nyheder eller Efterretninger, saaledes at Bladet i bekræftende Fald konfiskeredes, uden at der aabnedes Vedkommende Adgang til at faae Spørgsmaalet undergivet Domstolenes Prøvelse, s. Kskr. 9. Juni 1836. Heri skete der dog ved Pl. 3. Juni 1846 § 1 den Forandring, at den Paagjældende, naar han ikke vilde lade det beroe ved Beslaglæggelsen, kunde fordre Domstolenes Afgjørelse, saaledes at disse, naar de fandt, at der forelaa en Overtrædelse af Pl. 2. Okt. 1810, skulde ansee Vedkommende med Bøder.
7. Til de ovennævnte Forskrifter sluttede sig forskjellige Straffebestemmelser. Efter Fdn. 1799 vare dels
Straffene temmelig haarde, dels var Omfanget af strafbare Hand-
- ↑ Faktisk antog det ikke sjelden Karakteren af en virkelig Censur, idet Udgiveren for at sikkre sig mod Ansvar lod Embedsmanden gjennemsee Skriftet i Manuskript. s. Cirk. 10. Juni 1834.
