343
linger temmelig udstrakt, s. Fdn. 1799 §§ 2, 3, 6, 7, jfr. Fdn. 30. Marts 1827 § 7. Medens der i førstnævnte Henseende skete adskillige Formildelser ved P1. 1. Nov. 1837, udvidedes derimod Omfanget af de strafbare Handlinger betydeligt., s. Pl. 18. Okt. 1805, 10. Juni 1818 og især 1. Nov. 183751, der i visse Tilfælde fastsatte Straf for uagtsomme Presseforseelser.
Ved provisorisk Fdn. 24. Marts 1848, der stadfæstedes ved Lov 5. Juli 1850, bleve samtlige efter Fdn. 27. Sept. 1799 udkomne Love om Presseforholdene satte ud af Kraft, hvorhos den i Fdn. 1799 § 20 fastsatte Censur for domfældte Forfattere ophævedes, og de i Fdn. hjemlede, haarde Straffe bleve nedsatte til simpelt Fængsel. Selve Fdn. 1799 vedblev med de ved Fdn. 1848 og Grl. 1849 § 91 indførte Forandringer at være giældende, indtil den ophævedes ved Presselov 3. Jan. 1851 § 17.
§ 165. Fortsættelse. Om det Omfang, i hvilket Trykkefriheden grundlovmæssig er tilsikkret Borgerne.
Grl. § 86, jfr. Grl. 1849 § 91, udtaler i Modsætning til den tidligere Lovgivning den Regel, at Enhver er berettiget til at offentliggjøre sine Tanker ved Trykken, og at han i saa Henseende skal staae til Ansvar for Domstolene, hvorhos den tilføier, at Censur og andre forebyggende Forholdsregler ingensinde paany kunne indføres. I Spidsen stilles altsaa den Regel, at Enhver har en grundlovmæssig Ret til at offentliggjøre sine Tanker ved Trykken. Denne Ret tilkommer Enhver og kan ikke berøves Nogen. Det kan altsaa ikke ved Lov bestemmes, at den, der gjør sig skyldig i Forbrydelser af en vis Art, ved Dom skal forbryde sin Ret at lade Noget trykke. Fremdeles ligger det uden Tvivl allerede i hin Hovedsætning, at Censur, hvorved det overlades til en administrativ Embedsmands ensidige Bestemmelse, hvorvidt Noget maa trykkes, er uforenelig med Grundloven, hvad enten den er almindelig eller indskrænket
