Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/356

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

348

der samtidig med Skriftets Udlevering skal afgives et Exemplar til Øvrigheden, for at denne i fornødent Fald kan foranstalte Paatale iværksat, s. Fdn. 27. Sept. 1799 §§ 26, 27, Lov 3. Jan. 1851 § 4, paa ingen Maade kan betegnes som en forebyggende Forholdsregel. Mere tvivlsomt er det, om det vilde stride mod Grundloven at betinge Retten til at udgive offentlige Blade af, at Udgiveren stillede et vist Kautionsbeløb. Hensigten med denne Foranstaltning, der i Øvrigt ikke er bleven benyttet hos os[1]), er væsentlig kun at skaffe Sikkerhed for, at det Ansvar, som eventuelt maatte paadrages Udgiveren, kan blive fyldestgjort; men da en saadan Forholdsregel ligefrem forhindrer den Ubemidlede i at udgive slige Blade, synes den rettest at burde betragtes som forebyggende, s. Rigsdagstidende 1848—49 Sp. 2618—25. Derimod kan et i en Lov indeholdt Forbud mod at offentliggjøre visse Meddelelser ikke betragtes som en mod Grundloven stridende, forebyggende Forholdsregel. Vel forebygges ved en saadan Bestemmelse slige Meddelelser, men ved de i Grundloven forbudne, forebyggende Forholdsregler kan aabenbart kun være tænkt paa saadanne, der hindre Folk i Brugen af deres lovlige Ret til at offentliggjøre deres Tanker ved Trykken, og denne Ret kommer efter det ovenfor Bemærkede ikke til Anvendelse i det omspurgte Tilfælde. At et Forbud mod Anonymitet ikke han henregnes til forebyggende Forholdsregler behøver ikke nærmere at paavises, og endnu mindre kan der være Tale om herunder at indbefatte Fastsættelsen af meget strenge Straffe for Presseforseelser. Ei heller kan Fastsættelsen af en Stempelafgift for Blade, hvilket kun indeholder en Anvendelse af Statens Beskatningsret, betragtes som en forebyggende Forholdsregel.

  1. Derimod var den foreslaaet i det Udkast til en Presselov, som af Regeringen i 1844 forelagdes Stænderne.