349
§ 166. Fortsættelse. Om den almindelige Lovgivnings Ordning af Pressens Brug.
1. Retten til at drive Bogtrykkeri er i Kjøbstæderne kun betinget af sædvanligt Borgerskab, s. Næringslov 29. Dec. 1857 § 15, hvorimod der paa Landet udkræves en kongelig Bevilling, s. L. 1857 § 29.
2. Paa ethvert Skrift, som udleveres fra et Trykkeri her i Riget, skal Bogrykkerens Navn tilligemed Trykkestedet være anført. For Overtrædelse heraf straffes Bogtrykkeren, og naar denne ikke kan udfindes, den, der har Skriftet til Forhandling eller Uddeling, med Bøder fra 5—200 Rd. For urigtig Angivelse af Bogtrykker bødes fra 10—500 Rd., hvilken Straf ogsaa rammer den, der vidende om saadan Angivelse har Skriftet til Forhandling eller Uddeling, s. Lov 3. Jan. 1851 §§ 1, 2, Skr. 24. Jan. 1856, Cirk. 2. Febr. s. A.
3. En særlig Interesse have Bestemmelserne i Lov 3. Jan. 1853 § 3 om, hvem Ansvaret for Indholdet af et her i Riget ved Trykken offentliggjort Skrift paahviler, hvilke Forskrifter ere meget afvigende fra de almindelige, kriminalretlige Regler om Meddelagtighed i Forbrydelser. De Grundsætninger, som have været ledende ved Affattelsen af Paragraphens Forskrifter, ere disse, at man i ethvert Tilfælde skal have en Person, der bærer Ansvaret for Skriftets Indhold, at dette Ansvar paahviler den, der fremtræder som Publikant af Skriftet, at Ansvaret kun paahviler denne og ingen Anden, og at der følgelig ikke bliver at anstille nogen Undersøgelse om, hvo der i Øvrigt kan betragtes som Ophavsmand til Offentliggjørelsen. I Overensstemmelse hermed er det fastsat, at Ansvaret paahviler Forfatteren, naar han paa Skriftet har navngivet sig og derhos enten, da Skriftet udkom, havde fast Bopæl her i Riget, eller ved Sagens Anlæg er inden Statens dømmende Myndigheds Omraade. Har ingen saadan Forfatter nævnt sig, paahviler Ansvaret under samme Vilkaar Udgiveren og dernæst Forlæggeren eller Kommissionshandleren. Mangler nogen af de fastsatte Betingelser for, at en af de nævnte Personer kan drages til
