Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/358

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

350

Ansvar, paahviler dette Bogtrykkeren. Naar i et af Flere i Forening udgivet Skrift den Enkelte fremtræder som Udgiver af visse tilstrækkelig afsondrede Dele af samme, bortfalder for saa vidt Ansvaret for de øvrige Udgivere. Enhver af de Personer, hvem Ansvaret saaledes kan komme til at paahvile, er, naar han dertil opfordres og ikke selv vil overtage Ansvaret, pligtig at meddele de Oplysninger, som maatte være fornødne for at godtgøre, at Ansvaret paahviler en af de Foregaaende; dog skal saadan Opfordring skee inden tre Maaneder, efterat Bekjendtgjørelse om Skriftets Udgivelse første Gang har været indrykket i et offentligt Blad, da Ansvaret for ham i modsat Fald bortfalder.

Efter de anførte Bestemmelser paahviler Ansvaret i en bestemt Rækkefølge Forfatteren, Udgiveren og Forlæggeren eller Kommissionshandleren, saaledes at Ansvaret, naar Betingelserne for samme mangle med Hensyn til en af disse, gaaer over paa den efterfølgende. Ansvaret er for samtlige de nævnte Personers Vedkommende knyttet til to Betingelser. For det Første fordres der, at den Paagjældende har navngivet sig paa Skriftet, hvortil der ikke paahviler ham nogen Forpligtelse, da Anonymitet er tilladt, s. derimod Fdn. 1799 § 16, jfr. Skr. 25. Jan. 1856. Navngivelsen maa være skeet paa Skriftet, og det er derfor ikke tilstrækkeligt, at han har navngivet sig i Skriftet, da man ikke heraf kan slutte, at han har villet overtage Ansvaret for Offentliggjørelsen. Fremdeles maa han være betegnet paa Skriftet med sit virkelige Navn. Er han angivet med et urigtigt Navn, har han intet Ansvar for Skriftets Indhold, selv om han altid bruger dette Navn, naar han fremtræder som Forfatter, ligesom der ei heller paahviler ham noget særligt Ansvar for den urigtige Angivelse af Navn. Er Forfatteren ikke navngivet paa Skriftet, eller er han her betegnet med et urigtigt Navn, kan Ansvaret ikke overføres paa ham derved, at han, naar Paatale finder Sted, erklærer sig villig til at bære Ansvaret, s. Jur. Ugeskr. 1855. 518. En Undtagelse fra Reglen i Lov 1851 § 3, at Forfatteren kun er