Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/369

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

361

den omspnrgte almindelige Regel ved Lov forklares paa en anden Maade. Mener man derimod, at Grl. § 88 kun kan forstaaes paa den ovennævnte mere indskrænkede Maade, vil Afgjørelsen atter afhænge af, om man antager Domstolene for berettigede til at afgjøre Spørgsmaal om sædvanlige Loves Strid med Grundloven, s. ovenfor § 140. Besvares dette Spørgsmaal bekræftende, maa Bestemmelsen i Straffelov § 104 for saa vidt tilsidesættes. I modsat Fald maa denne Bestemmelse respekteres, men den kan da ikke antages at udstrække sig videre, end dens Indhold nødvendigvis kræver, og navnlig ikke at have hævet L. 1863 § 12.

Anm. At Borgernes Ret til at forsamles og deres deraf flydende Ret til at diskutere offentlige Anliggender ikke medfører nogen Ret til at holde egentlige Læreforedrag eller at oprette Skoler, behøver neppe nærmere at paavises. De Indskrænkninger, som ved tidligere Love af særegne Grunde ere gjorte i Retten hertil, kunne derfor ikke antages at være bortfaldne ved Grl. § 88, s. Pl. 25. Juli 1821, Adn. 20. Marts 1844 § 36, jfr. §§ 37—44, smh. med Lov 30. Sept. 1864 § 2. Kun paa det religiense Gebet er Lærefrihed hjemlet ved Grl. § 76.


§ 169. Om de af det statsborgerlige Forhold følgende Pligter.

Af de til det statsborgerlige Forhold knyttede Pligter omtales kun en enkelt i Grl. § 90, ifølge hvilken enhver vaabenfør Mand er forpligtet til med sin Person at bidrage til Fædrelandets Forsvar efter de nærmere Bestemmelser, som Loven foreskriver. Efter den ældre Lovgivning paahvilede Værnepligten for Hærens Vedkommende Bondstanden, for Flaadens de søfarende Kjøbstadbeboere og Beboerne af de saakaldte Sølimitdistrikter, s. Fdn. 20. Juni 1788 § 14, 8. Mai 1829 Præm., 8. Jan. 1802 §§ 1, 2. Den hermed forbundne Ubillighed, der tildels blev endnu mere fremtrædende ved de tilføiede Undtagelser, fremkaldte efter forskjellige frugtesløse Bestræbelser Lov 12. Febr. 1849, jfr. Adn. 23. Sept. 1848, der indførte almindelig Værnepligt uden Hensyn til Stand