Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/37

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

29

serne til Valget m. M. besørget udenfor Kjøbenhavn, (med Hensyn til Kjøbenhavn s. Valglovens § 27, jfr. § 19) af de for den Kommune, hvori Valghandlingen foregaaer, valgte Medlemmer af Valgbestyrelsen, s. Valglovens § 24. Hver Valgbestyrelse vælger en Formand, som forestaaer og leder Forretningerne, og hvis Stemme i Tilfælde af Stemmelighed gjør Udslaget med Hensyn til de Beslutninger, Valgbestyrelsen har at tage, s. Valglovens §§ 24, 27, 28, 35, 36, 40, 42. Valgbestyrelsen fører en Valgbog, hvori det væsentlige Indhold af Valgforhandlingerne optegnes, og som underskrives af Valgbestyrelsen, s. Valglovens § 28, jfr. § 43. Om den særegne Ordning af Forholdet paa Færøerne henvises til Valglovens § 46 og Lov 29. Dec. 1850 §§ 8, 18, 22-27; med Hensyn til Holbæk Amts 4de Valgkreds s. Valglovens § 45.

§ 84. Om Valglisterne.

For at der ikke idelig skal opstaae Tvivl om, hvem Valgretten tilkommer, paa en Tid, da disse Tvivl ikke paa fyldestgjørende Maade kunne løses, føres der ved offentlig Foranstaltning Valglister eller Fortegnelser over samtlige valgberettigede Borgere. Disse Lister foranstaltes optagne af vedkommende Kommunalbestyrelsen udvalgt Komite, s. Valglovens § 19; med Hensyn til Færøerne s. Valglovens § 46 og Lov 29. Dec 1850 § 8 ff. Medens efter Valglov 7. Juli 1848 § 9 de Valgberettigede, som agtede at benytte deres Valgret, selv maatte melde sig og forlange sig optagne paa Valglisterne, hvilken Regel ogsaa blev gjort gjældende med Hensyn til Rigsraadsvalgene ved Valglov 2. Oct. 1855 § 9, har den nugjældende Valglov, ligesom dens Kilde, Valglov 1849, ikke optaget denne Bestemmelse, der let kan lede til en betydelig og ubillig Indskrænkning i Valgrettens Udøvelse, men paalagt Kommunalbestyrelserne ex officio at sørge for Optagelsen, s. Valglovens § 8 ff.