Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/375

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

367

6. 6. 3, 4, Fdn. 15. Dec. 1826, Birkeret, s. 5. 3. 20, 3. 2. 1, Fdn. 5. Mai 1696, 3. Juni 1809, Kaldsret, s. 5. 3. 20, 3. 2. 1, Reskr. 1. Juli 1690, Fdn. 8. Nov. 1726, 3. Juni 1809, Adn. 29. Juli 1814 § 50, Forstrandsret, s. Priv. 24. Juni 1661 § 18, 4. 4. 2, 4, Fdn. 28. Dec. 1836 §§ 4, 29, 30, 11. Aug. 1815, og Ret til at oprette Sædegaarden til Stamhus, s. 5. 2. 65.

Af disse blandede Rettigheder forudsatte de to førstnævnte, at den Privilegerede besad en komplet Sædegaard, hvorimod Retten efter 5. 2. 65 ikke nødvendig forudsatte, at Sædegaarden var komplet, og Kaldsretten var end ikke betinget af Besiddelsen af en Sædegaard, s. Fdn. 8. Nov. 1726, hvilket uden Tvivl heller ikke var nødvendigt til Forstrandsretten. I Øvrigt havde disse Rettigheder ved den senere Lovgivning tabt en stor Del af deres Betydning, idet Sigt- og Sagefaldsretten paa Grund af Formuestraffenes Indskrænkning var bleven af ringe Værdi, Hals- og Haandsretten endog mere havde antaget Karakteren af en Byrde, s. Pl. 15. Dec. 1826, og den med Kalds- og Birkeretten forbundne Udnævnævnelsesret for Præsters og Birkebetjentes Vedkommende var bleven indskrænket til en Forslagsret, hvorhos den fremtidige Erhvervelse af disse Rettigheder var bleven standset, s. Fdn. 3. Juni 1809, hvilket Sidste ogsaa gjaldt om Forstranderetten, s. Fdn. 11.Aug. 1815.

Grever og Friherrer havde foruden samtlige de den simple Adel tillagte personlige Forrettigheder adskillige eiendommelige personlige Forrettigheder, af hvilke den vigtigste var den, at de i alle Sager havde Høiesteret til Værnething, s. 1. 2. 12, jfr. Kskr. 8. Juni 1843. Fremdeles havde de, naar de i Øvrigt opfyldte Betingelserne for samme, alle den simple Adels blandede Rettigheder, tildels endog i noget større Omfang, s. Priv. 25. Mai 1671 for Grever § 5, for Friherrer § 4, D. L. 1. 6. 11, Fdn. 10. April 1750, Resol. 3. Sept. 1823. Endelig havde de, naar de vare i Besiddelse af et Len, forskjellige til dette knyttede saakaldte reelle Rettigheder. Blandt disse kunde navnlig mærkes Majoratsretten eller Retten til, at Lenet med Alt, hvad der henhørte til