Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/38

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

30

Valglisterne skulle efter Bostavfølgen indeholde Vælgernes fulde Navn, Alder, Livstilling og Bopæl, s. Valglovens § 9. Paa en særskilt Tillægsliste opføres de Mænd, der vel endnu ikke have opfyldt de med Hensyn til Alder og Bopæl foreskrevne Betingelser, men som kunne ventes at ville opfylde dem i Løbet af det Aar, for hvilket Valglisterne skulle gjælde, med udtrykkelig Angivelse af den Dag i Aaret, da de enten fylde det 30te Aar eller ville have havt fast Bopæl i et Aar i Valgkredsen, s. Valglovens § 10. Dog ere de paa denne Liste opførte Mænd kun stemmeberettigede, dersom de inden Valgdagen have opfyldt Betingelserne med Hensyn til Alder eller Bopæl, s. Valglovens § 21. Denne Forskrift, der uden Tvivl maa forstaaes saaledes, at det paagjældende Tidsrum maa være udløbet senest Dagen før Valgdagen, s. Valglovens § 63 in fine »efter denne Dag«, er i Øvrigt neppe stemmende med Grundlovens § 30, ifølge hvilken det maa være nok, at Vedkommende paa selve Valgdagen fylder sit 30te Aar eller har havt fast Bopæl i Valgkredsen i et Aar, og de praktiske Vanskeligheder, som have motiveret den trufne Bestemmelse, ere neppe af afgjørende Betydning, s. Rigsdagstidende 1848-49. 3416-19, 3612, 3614-15 og Scheel: Privatrettens almindelige Del II. S. 89-90, 91.

Valglisterne skulle aarlig fornyes og berigtiges i de sidste 14 Dage af Februar, s. Valglovens §§ 10, 11, og derefter i de første 8 Dage af Marts fremlægges til almindeligt Eftersyn paa den i Valglovens § 12 nærmere bestemte Maade. Med Hensyn til Færøerne s. Valglovens § 46 og Lov 29. Dec. 1850 §§ 11, 12. De vedkommende Kommunalbestyrelser have under Ansvar efter Valglovens § 92 af egen drift betimelig at sørge for det Fornødne i saa Henseende, s. Valglovens § 18, jfr. Cirk. 29. Jan. 1850, Lov 10. Dec. 1852 § 4. Inden tre Dage fra Udløbet af den Tid, hvori Valglisterne fremligge, skal Enhver, som troer uden Føie at være udeladt af samme, eller som formener at en Uberettiget derpaa er optaget, skriftlig fremsætte