Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/380

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

372

som ikke kan indskrænkes til privilegerede, physiske Per- soner, s. Jur. Ugeskr. 1851. 730, smh. med Høierteretsdom i J ur. Ugeskr. 1854 Følgeblad 4 S. 31.

At den særegne priviligerede Retsstilling, som Medlemmerne af Kongehuset indtoge, ikke er forandret ved Grl. 1849 § 97, behøver neppe at bemærkes, s. Grundlovens Epilog, og ovenfor §§ 73, 74.

Virkningen af, at de til Adel, Titel og Rang knyttede Forrettigheder ere afskaffede, kan i de forskjellige Tilfælde stille sig forskjellig. Naar Rettigheden var af den Art, som ellers udøves af Staten, saasom Kaldsret, Birkeret, Forstrandsret, Amtmandsmyndighed, bliver den nu altid at udøve af Staten ogsaa i de Tilfælde, hvor den forhen tilkom Adelen. Indeholdt Retten en Undtagelse fra et almindeligt Lovgivningsforbud, synes de Adelige nu at falde ind under den almindelige forbydende Regel, saasom med Hensyn til de forskjellige Luxusanordninger, jfr. ogsaa. Priv. for Grever § 27. Var endelig Retten blot betaget andre Statsborgere, fordi den skulde være forbeholdt Adelen, synes den nu at maatte tilkomme Enhver, saasom Retten til at føre adeligt Skjold og Hjelm, s. 1. 2. 11. Paa hvilken Maade Forholdet i det enkelte Tilfælde skal betragtes, kan jevnlig være tvivlsomt, s. saaledes Priv. for Grever § 28; for Friherrer § 25, men Spørgsmaalet har ikke synderlig praktisk Interesse.


§ 172. Fortsættelse. Om Forbudet mod Oprettelse af Len, Stamhus og Fideikommisgodser.

Grl. 1849 § 98, der er gjentaget ved Grl. 1866 § 93, bestemmer, at intet Len, Stamhus eller Fideikommisgods for Fremtiden kan oprettes, hvorhos den tilføier, at det ved Lov nærmere skal ordnes, hvorledes de nu bestaaende kunne overgaae til fri Eiendom. Ved Fideikommisgods maa der være tænkt paa en med fideikommissarisk Baand belagt, fast Eiendom, og der er derfor Intet til Hinder for, at Løsøregjenstande, navnlig Penge, kunne belægges med